Den græske syge
09. februar 2010 kl. 10:03
på
P1
Grækenlands regering kæmper med et stort offentligt underskud, og det er ikke kun et græsk problem. For Grækenland er med i euroen og dermed tæt bundet sammen med andre europæiske økonomier. Og landet er langt fra ene om at have økonomiske vanskeligheder.
Horisont sætter fokus på, hvordan Grækenland som et af flere lande i Europa har økonomiske vanskeligheder. Vi hører om landets muligheder for at komme helskindet ud af krisen, og om hvorfor grækerne fra tid til anden myldrer til massedemonstrationer i gaderne. For hvorfor er det, at fagbevægelsen i Grækenland ser ud til at fungere på helt andre præmisser end i for eksempel Danmark.
Bag om valget i Ukraine
I denne uges Verden Rundt har vi besøg af Jan Jakob Floryan, journalist i DR, der har beskæftiget sig meget med Ukraine. Søndag vandt ukrainske Viktor Janukovitj præsidentposten, og i forlængelse af valget kigger Horisont nærmere på, hvordan landet består af to meget forskelige dele.
Vært: Charlotte Harder