DR, nationen og folkeskolen

• Hør klumme   (04:10)

Det er til enhver tid i enhver national magthavers interesse at samle folket om den nationale identitet. Hvis den falmer, mister befolkningen interessen og respekten for magthaverne, fordi de ikke længere er en vigtig del af den episke fortælling om nationen.

Hvad er det, der udgør Danmark som nation? Hvilke kulturelle historier og institutioner binder den sammen?

Det har der været en del bud på. Man har jo sågar forsøgt at genoplive denne historie og dreje den i en bestemt retning fra politisk hold med de kulturelle kanoner.

Et sted at mødes
Men hvis man rejser rundt i landet opdager man, at der, dets ringe størrelse til trods, er meget store kulturelle forskelle; ikke blot fra sted til sted, men også fra subkultur til subkultur.

Man opbygger (arketypisk) en lokal virkelighed, der fungerer i sig selv. Man kan så spørge om ikke alle disse virkeligheder har et overlap, et sted hvor de kan mødes.

Sproget er et bud. Men sproget er dog alligevel i høj grad en praktisk foranstaltning, så man kan kommunikere. Og her har vi så humlen: Kommunikationen mellem de kulturelle enklaver i befolkningen. Hvor er det vores virkeligheder mødes?

Institutioner, vi alle kender
Lidt sat på spidsen er der primært to institutioner, der holder basis for denne fælles virkelighed i live:
Danmarks Radio og Folkeskolen.

Næsten alle danskere, nye som gamle, bønder som punkere, forbrydere og politikere har gået i folkeskolen og hører eller ser jævnligt udsendelser fra DR.

De to institutioner har vores regering så skudt voldsomt i sænk.

Overfladisk pis og mistillidserklæring
Mens DR er blevet bedt om at sælge sin sendeflade til befolkningen med overfladisk pis snarere end med hovedet og hjertet, er folkeskolen blevet modarbejdet radikalt ved, at man besluttede sig for, at når den ikke virkede optimalt var det fordi lærerne var sløsede og slatne.

Man opsatte klare mål og indførte overvågningsforanstaltninger, der havde karakter af en enorm mistillidserklæring mere end et egentligt ambitiøst ønske om at forstå symptomets kerne: At skolen er udsultet økonomisk, og at lærerne slider sig halvt ihjel for at opfylde bare nogle af de krav, der bliver stillet.

Regeringen har så nedsat Skolens Rejsehold, som har gennemført en yderst grundig analyse af folkeskolens tilstand og kommer med 10 anbefalinger, der på mig virker både gennemarbejdede og intelligente.

En folkeskole for alle
Med de anbefalinger er der lagt i ovnen til faktisk at kunne gøre folkeskolen til det, den bør være: En dannende fælles dansk institution, der favner bredt og sigter højt og som oven i købet er et rart sted for børnene at være.

Og selvfølgelig skal skolen ikke være niveaudelt. Den skal give eleverne mulighed for at udfolde sig sammen, og de skal forstå og respektere hinandens forskelligheder.

Nu er der så to barrierer, som jeg krydser mine fingrer for, at man kommer helskindet over.

De to store barrierer
Den ene er, at gennemførelsen af Skolens Rejseholds visioner jo vil være helt afhængig af Dansk Folkeparti, hvis uddannelses- og dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe, virker mere optaget af nuttede dyr og de frygtelige muslimer end folkeskolen og dens brugeres ve og vel.

Det er et enormt problem, fordi det bliver svært at tale om det egentlige projekt, når fokus hele tiden er på noget andet; når dagsordenen og horisonten er så snæver, som det er tilfældet.

Den anden udfordring er endnu større. Den har sin rod i vores regerings arrogante forhold til ekspertudtalelser.

Gang på gang oplever vi, at der laves store, dyre undersøgelser ved kompetente folk til ingen verdens nytte, og at mennesker, der faktisk ved noget om et debatteret emne, bliver ignoreret eller får skudt i skoene, at de er ude i et politisk ærinde.

Det vil sige affærdiget uden diskussion. Så køber man så en undersøgelse hos folk, der kan bestikkes eller har en politisk dagsorden, der ligner regeringens - som i sagerne om kommunesammenlægningerne og koldkrigsanalysen.

Hvis Danmark var en virksomhed
Det er så desillusionerende at se, fordi det er så dumt. Hvis ledelsen i en virksomhed kørte den samme selvfede, arrogante stil, ville aktionærerne nok have deres penge kære nok til at råbe op. Men den danske befolkning lader sig købe af skattelettelser og letkøbt gøen i
enkeltsager.

Vores nations kulturelle aktier er i bund. Det går ud over Danmark på så mange planer. Vi er et land, hvor uddannelsesinstitutionerne er i knæ, hvor det fælles grundlag for vores befolknings almene dannelse smuldrer, og det er en katastrofe, simpelthen.

Jeg håber, vores politikere vil sætte stærkt ind for at ændre den situation.