preload loader

© DR

 

Vi er kommet til endestationen...

Kanten 28. juli 2010 kl. 07:40 på DR1

Vi er kommet til endestationen, men vi er endnu ikke er parate til at forlade bussen.

Vi skriver, debatterer og analyserer - dyrker finanskrisen langt ud i overdrevet. Vi prøver krampagtigt at få gang i hjulene igen - bevare tingene som de var. Men jeg tror vi er nød til at anerkende at fremskridtet og den materialistisk epoke er forbi.

Sagt med andre ord: livet som vi kender det er forbi. Vi er kommet langt fra 1492 da Columbus gik i land i Amerika, henover 1870 og industrialiseringen samt afskaffelsen af det feudale samfund. Hvorefter det mere eller mindre er kørt derudaf siden 2. Verdenskrig.  Nu mener jeg turen er slut, og vi er derfor nød til at søge andre steder hen for at fortsætte vores udvikling som mennesker.

Beviserne er over det hele. Nyhedsstrømmen er gået i stå. De samme historier går i ring og i en detaljegrad, der lynhurtigt forvandler historierne til ligegyldigheder.
Vi dyrker gentagelser, X-factor, Melodi Grand Prix, Paradise Hotel, Superliga endnu engang med FCK som guldfavorit. Champions League og de samme 4 hold i semifinalerne. Offentlige politiske debatter, med samme retorik og grundkonflikt.

Medierne og PR-bureauerne gør ellers hvad de kan for at tillægge ligegyldige begivenheder værdi, for derved at retfærdiggøre egen og begivenhedernes eksistensgrundlag. Men slaget er tabt. Publikum er holdt op med at høre efter. De er dog ikke selv bevidste om det, de vil højst sige at de har mistet interessen.

I virkeligheden er det et tegn på, at vi så småt er i gang med et værdiskift. I forlængelse deraf, ser jeg heller ikke finanskrisen udelukkende som et resultat af spekulanter og overbelånte luftkasteller.
Finanskrisen er også et resultat af et markant faldende privatforbrug, der efter min mening skyldes en materiel mætning af markedet. Der er simpelthen ikke mere vi mangler at købe, ligesom det er gået op for os at penge ikke beriger vores liv.

Vi er i stedet begyndt at søge det åndelige. Uden vi ved det, så er vi begyndt at berige vores liv ved at søge indad. Modreaktionen er forudsigelig, og markedskræfterne forsøger at bevare status quo ved at gøre os til åndelige forbrugere. Wellness. Mindfulness. Bullshitness. Der er ingen grænser for hvad de forsøger at prakke os på. Alt sammen så vi skal blive ved med at bruge penge.

Politikkerne begår den samme fejl. De tiltaler os stadig som forbrugere, og bejler til os ved at skabe bedre forudsætninger for at bruge penge.

Men det er spild af resurser. Vi er kommet videre, og er allerede begyndt at løsrive os fra den materielle verden. Er i stedet begyndt at fokusere på indre ro, nærvær, samvær og relationer med andre mennesker.

Jeg tror vi går en tid i møde, hvor folk i højere grad vælger at arbejde mindre og dermed også leve for mindre, mod at de får tid til nærvær med familie og venner. Og i modsætning til i dag, og tidligere, så vil det blive mødt med samme respekt som vi før respekterede karriere mennesker med 80 timers arbejdsuger.
Modsat vil det blive betragtet som uncool og ansvarsløst at bruge så mange timer på arbejde. Ligesom vi vil holde op med at definere os selv ud fra hvad vi laver, men i stedet fordi vi "ER".

Så se det i øjnene. Politikere, erhvervsfolk, meningsdannere, menigmand. Turen er forbi. Det har været fedt, men nu skal vi et andet sted hen. Og der er ikke noget at være bange for. Det er kun godt. Vi kommer alle til at leve bedre og mere meningsfyldte liv. Og jo før vi accepterer det - jo før vi står af, jo hurtigere kan vi komme i gang. 

 

Send eller anbefal link

Skrevet af:

Frederik Meldal Nørgaard, skuespiller og manuskriptforfatter

Genudsendelse:

28. juli 2010 kl. 16:55

 
 

Lyt til

Få Kanten som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Lørdage 8.10

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Kanten > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.