Om nye tider, krig og kampen om kongeriget

• Hør klumme   (05:16)

Hvis man skal tro dagbladet Sjællandske er vi måske på vej mod en regeringsomdannelse, men der er ingen grund til at tro på det populistiske pjat som avisen fik ud af statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg på Slagelse Gymnasium forleden.

Selvfølgelig er det sjovt, når der bliver spurgt hvorfor det altid er akademikere, og ikke normale mennesker som Svend Åge nede på havnen, der sidder i regeringen, og selvfølgelig er det sjovt, at statsministeren lover at køre ned og hente Svend Åge på havnen, hvis han har noget fornuftigt at byde på.

Nu er der ingen havn i Slagelse, så regeringsomdannelsen med Svend Åge må vente til NYE TIDER.

NYE TIDER er altid på vej, det særlige ved de nyeste NYE TIDER er, at Venstre har lanceret NYE TIDER som overskrift på det fremstød, der ikke er en valgkamp, i hvert fald ikke endnu.

Kan NYE TIDER bruges på en valgplakat, spørger man sig selv, og tænker straks på ordene nye og nyt, og det er jo næppe Venstre, som efter ni år ved magten skal kræve noget nyt næste gang.

Lars Løkke Rasmussen har lagt de NYE TIDER i rejsetasken for at fortælle unge mennesker over hele landet, at det ER NYE TIDER. Han brugte fire dage i sidste uge og ruller af sted igen i denne måned.

I de nye tider finder man hundredvis af billeder på nettet med unge mennesker i statsministerens selskab, men ikke så meget om, hvem der sagde hvad og hvorfor.

Statsministeren virker troværdig, når han siger at han holder meget af dialogen uden for Christiansborg, samtaler med mennesker, men hvad skal vi med stribevis af billeder af dialogen, hvis vi ikke kan høre den eller læse den. Demokratisk debat kræver vel ord, spørgsmål, åbenhed, eftertænksomhed og svar - mere end billeder.

Og der blev sagt noget inde i salen på gymnasiet i Slagelse, som for resten også dækker havnebyerne Skelskør og Korsør. De unge spurgte til krigen i Afghanistan, de spurgte langt mere til krigen end det skete på de andre uddannelsessteder, på række spurgte de spørgende, åbent, om hvorfor vi er der, hvorfor vi stadig er der, hvornår vi skal hjem, og om tabene nu også er det hele værd.

For nylig bisatte man i Korsør en dræbt soldat, der engang havde gået på gymnasiet i Slagelse, ikke sammen med dem, der går der nu, men alligevel en fra DERES skole.

Og i fjor var der en ung 3.G'er, en som de kendte, der mistede sin bror derude, jo krigen er med de store tab rykket hjem, familiernes tab er også de nære samfunds tab, de unge gymnasiaster, deres unge ansigter og tunge spørgsmål blev et givende fundament under de anonyme meningsmålinger, som netop nu bekræfter, at krigen har varet så længe, at det er på tide, der må spørges, om det bare skal blive ved.

For få måneder siden fik folk at vide, at de gik talebanernes ærinde, hvis de spurgte til et tidspunkt for de danske soldaters farvel til krigen, men nu har statsministeren været i London, hvor kollegaen lige som den amerikanske præsident siger, at det snart er forbi. Nu må vi gerne sige 2014 eller 2015, og måske får vi en dag, som i de andre lande, tale om Afghanistan som den tabte krig, det er bare så svært at få det sagt, og statsministeren sagde da også i Slagelse det nødvendige om, at vi ikke må løbe væk på en måde, så de unge mennesker, også dem fra Slagelse og Korsør døde forgæves, selv om det nok var det de gjorde.

Måske betyder NYE TIDER som Venstres nye slagord, at vi også kan tale om krigen på en anden måde, og det er godt, hvis partierne enes om hvordan vi hjælper de virkelige ofre, de dræbtes familier, de unge mennesker, der mistede førlighed eller fik ar på sjælen, og enes om hvordan vi som nation kommer hjem fra krigen, ikke fordi vi lader som om opgaven er løst, men fordi  vi har gjort hvad vi kunne - og kan så meget mere med udviklingspolitik end med det militære.

NYE TIDER-tourneen rundt til uddannelsesstederne er ifølge statsministeren et forsøg på at tale med Danmarks fremtid om Danmarks fremtid.

Jo, han er god til sjove replik i det nære, selv om Svend Åge nede på havnen ikke bliver minister, han er god til den nye kampagneform med hundreder af billeder på nettet, så alle er med. Iagttagere på turen siger, at han også i disse NYE TIDER når lidt længere ud med det budskab, at han som barn af velfærdsstatens ikke vil afskaffe den, han er jo familiens første student, familiens første akademiker og med garanti en mønsterbryder, hvis man kigger tilbage til barndommens gade i det sociale byggeri i Vejle. Den gik måske ikke rent ind, hjem i snakken med elever på Social- og sundhedsskolen i Randers, men den gik hjem.
men gik dog.

Det er vel meget dansk, at vi nu har valget mellem datteren af den enlige mor i Ishøj og mønsterbryderen fra Vejle, at vi må forholde os til krisetider, ikke til mere af det gamle, og at vi selvfølgelig kan skændes om hvem der er bedst til at skaffe velfærd og fordele velfærd.
Det ville være meget dansk, hvis vi er sammen om dansk interesse-varetagelse ude, og ikke mindst tager de svære beslutninger om krigen sammen. Det er rigtigt nok nye tider, hvis vi magter at gøre det nu, så ansvaret er fælles og fordelt før valgkampen.