Ungdoms-snyderi og gammelfiduser

• Hør indslag   (05:11)

Selvfølgelig har den konservative socialudvalgsformand i Kolding, Tine Roos Nørgård, ret i, at det er en succeshistorie, at kommunens kontrolgruppe har strammet garnet og fået en ny gruppe socialbedragere i nettet, men bifangsten er også en dansk tragedie, en underminering af velfærdssamfundet, en bekræftelse af krævementalitet på overtid, og tragisk i sig selv, at så utroligt mange unge mennesker vælger at starte deres uddannelse med et bedrageri, som kan forhindre, at de faktisk får en uddannelse.

Det er unge, der snyder med uddannelsesstøtten i et sådant omfang at en enkelt stikprøve i Kolding gav 15 snydere - unge som meldte flytning nærmest på selve 18-års-dagen, men hvis man folder stikprøven ud, så er det tusinder af unge, som tager et tidsbegrænset ophold på den kriminelle løbebane. I Kolding er man ikke i tvivl om, at man hvis man bruger erfaringerne fra det ene boligkvarter på resten af Kolding-området, så vil fangsent være både 50 og 70, og da Kolding-området udgør mindre end 2 procent af Danmarks befolkning, så kunne man måske gange op med 50 og få et sted mellem 2 og 3.000 unge socialbedragere. Hvis vi så siger, som sandt er, at Kolding er en stor og god uddannelsesby, så nytter det ikke at gange op med befolkningsgennemsnit og den slags, så jeg nedskriver straks  2.-3.000 til et tusinde, men det er jo også mange, der giver sig selv en forkert start i voksenlivet.

Masser af lærere på masser af uddannelsessteder har i masser af år vist, at der blev fusket med adresserne og uægte fraflytninger fra hjemmet, når det gav flere penge, men det er alligevel ejendommeligt, at det er Marianne Lynghom Petersen fra Kolding Kommunes kontrolenhed, der skal påvise og dokumentere, hvad alt for mange har vidst alt for længe.

Selvfølgelig er det nogle steder et problem, at den 18-åriges indtægter ved studiejobbet pludselig skal tælles med og måske begrænse forældrenes boligsikring eller andre offentlige ydelser. Men snyd med adressen er socialt bedrageri, socialt bedrageri er strafbart og kommer på straffeattesten, og egentlig er det jo ikke svært at vide, hvor man bor. Det er der, hvor sokker og undertøj ligger i kommoden og skjorterne hænger i skabet. Hvor svært kan det være!

I den type sager, som foreløbig er dukket op, er det ikke sikkert, at man kan bevise den kriminelle hensigt, så en del slipper nok, andre idømmes samfundstjeneste, men alt i alt er der et behov for ekstratimer i samfundsforståelse.

Det er klummeskriverens privilegium selv at vælge sit tema og forkaste alt det andet, og egentlig var det tanken i denne lørdagsklumme at sætte debatten om debatten til debat. Mit udgangspunkt  var en minister, som i en mindre kreds forleden filosoferede over sine seneste 10 år i politik med udsagnet et det udsagn, at han ikke mindedes at være  inviteret til en debat i radio eller fjernsyn, hvor man sagde: her er problemet, hvad er dit forslag til en løsning.

Og på anden måde gør det indtryk, at der er så meget had og så mange hårde ord, især i de tråde, der giver læserne, lytterne og seerne mulighed for at kommentere artikler. Der er så meget vrede, som ikke løser problemer, så jeg blev ikke vred, men ked af det, da jeg læste om Koldings kig på de uddannelsessøgende kriminalitet. Det undrede såmænd også, at Christiansborg-politiet - de folketingsmedlemmer som altid springer op og kræver undersøgelser, hårdere straffe og ministeren til samråd, de sagde så lidt, men de havde jo juleferie.

Den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard er i regeringserklæringen pålagt at undersøge om man kan gøre noget ved SU-pengene for at få unge til at begynde tidligere på uddannelsen og gøre den hurtigere færdig. Regeringen vil bevare SU-systemet i dets nuværende form, står der i regeringserklæringen, men hvis den nuværende form korrumperer, så bliver der nok brug for en større undersøgelse af, hvor meget ekstra uddannelse, vi får for pengene.

Og i fordragelighedens ånd, skal årets sidste klumme ikke kun hælde de unge ud over kanten. Det er ikke så længe, jeg så at SKAT stoppede en fidus med hjemmeservicepengene, fordi kreative sjæle havde fundet en vej til at lønne ægtefællen for at gøre rent derhjemme.

Det er ikke altid at det lovlige snyd er bedre end det ulovlige snyd, og denne var i hvert fald ikke udsprunget af ungdommeligt letsind.

Og fornylig læste jeg i Ældre-sagens håndbog om en nyordning, der griber om sig. De fleste kender begrebet forældrekøb af boliger til den unge, men det nye er børnekøb. Det er midtvejsgenerationen, som køber forældrenes hus eller ejerlejlighed og lejer det ud til forældrene, som derefter kan få en boligydelse hos kommunen, hvis man ellers indretter huslejen på passende måde. Lovligt, men ikke yndefuldt, og næppe bæredygtigt med de kommende store ældre-årgange.

2012 er udnævnt til det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Det drejer sig ikke om at råbe Cafe-latte-penge efter de unge eller rødvinsgeneration efter de ældre.

Det drejer sig om generationsretfærdighed og generationssolidaritet. Det drejer sig om at fjerne alt fifleri, omgåelse eller undergravning af velfærdsstaten som en del af de højt besungne danske værdier.