Bange for havregryn

• Lyt til udsendelsen   (45:33)

På overfladen ser den unge pige tjekket og rask ud, men indeni har hun det svært. Spiseforstyrrelser kaldes ofte den usynlige lidelse, for selvom normalvægten er nået, kan der være langt igen. For hvordan kommer man ud af en spiseforstyrrelses tyranni og hvad vil det sige at være rask?

Spiseforstyrrelser er et udbredt problem, som især rammer unge piger og kvinder. En del af disse piger og kvinder er så alvorligt syge at de har brug for behandling. I Danmark findes omkring 40-50 pladser til døgnbehandling af spiseforstyrrelser i offentligt regi, 30-40 dagpladser og omkring 700 ambulante behandlingstilbud. Det er dog langtfra nok, og ventelisterne er ofte på 1-2 år. Nogle tager derfor sagen i egen hånd og betaler selv deres hjælp.

En fed anorektiker
Mille Eigard Andersen fylder snart 30 år. Hun har haft spiseforstyrrelsen anoreksi siden hun var 16 år. Udover en hospitalsindlæggelse for fem år siden, hvor hun blev fedet op, er den eneste reelle behandling, hun har været igennem, et selvbetalt psykologforløb, som frem til i dag har varet i over 5 år. I dag er Mille blevet rask, for hun er normalvægtig ung kvinde, men tankerne er stadig spiseforstyrrede.

- Jeg plejer at kalde mig selv en fed anorektiker. Det kan være svært at forklare andre, at selv om man ser normal ud, så kæmper jeg jo stadigvæk med nogle ting, siger Mille.

Havregryn i kælderen
Det har taget Mille lang tid, at nå derhen hvor hun er i dag, hvor hun går i et etårigt kostprojekt, som skal lære hende at spise ordentligt samtidig med, at hun er ved at uddanne sig til sexolog. Men hun har stadig svært ved at have mad i sit køkken. Og nogle madvarer er farligere end andre. Sidst Mille havde en kæreste måtte han hente havregryn til sin morgenmad i kælderen, fordi hun ikke ville have dem oppe i køkkenskabet.

- Havregryn er særligt farlige, fordi de mætter så meget og ligger som en sten i maven, forklarer Mille. Det kan være ret frustrerende at kunne se det med min fornuft, at jeg er hæmmet, men så ikke kunne give slip på det endnu.

Minder om tvangstanker
Marianne Hertz er overlæge på Rigshospitalets anoreksiklinik. Hun forklarer, at den anorektiske patient har et urealistisk billede af sin krop og betydningen af den lave vægt. Ifølge Marianne Hertz har sygdommen anoreksi meget tilfælles med tvangtanker og tvangshandlinger.

- Anorektikere styrer deres lyster alt, alt for meget, der er næsten ikke plads til noget, der er dejligt, siger Marianne Hertz.

Hun vurderer, at den store hindring for behandling er at få anoreksipatienterne til at tro på, at man godt kan få tvangstankerne til at forsvinde igen.