Ingen træsko, tak
Klubværelset 08. september 2009 kl. 16:10
på
P1
Hvis du får associationer til halm i træskoene, forklæder og kedelige gammeldags viser, når du tænker på folkemusik og folkedans, så er du langt fra den eneste, men du tager helt fejl. I hvert fald når det kommer til unge, som dyrker folkemusikken anno 2009.
Folkemusikken har aldrig været eller stået for noget fastfrosset og gammeldags, selvom det er det indtryk, mange har, men den trækker på traditionerne, forklarer Senior forsker ved Dansk Folkemindesamling Jens Henrik Koudal:
- Folkemusikken kan bruges til mange forskellige ting, og mindst hver anden generation finder tilbage til de gamle traditioner og bruger dem på en helt ny måde.
Den danske folkemusik har i periode på flere hundrede år ændret sig med tiden og ofte afspejlet brydningerne i samfundet. Hippierne satte fx strøm og wah-wah på guitaren, når de fortolkede de gamle folkeviser i 70’erne og bandet Sorten Muld eksperimenterede med middelalderviser, synthesizere og technorytmer op igennem 90’erne.
Et støvet ry
ROD er et årligt musikstævne for folkemusikinteresserede unge mellem 15-25 år, hvor de kan mødes og dyrke deres passion for folkemusikken og fællesskabet omkring musikken. Hvis man dukker op på ROD-stævnet, er man automatisk medlem af foreningen ROD, hvilket giver mulighed for at spille med på andre stævner og festivaler igennem årets løb.
Ellen Østerby er 19 år og har spillet med i ROD siden hun var 15. Hun oplever ofte, at hendes klassekammerater i gymnasiet rynker på øjenbrynene, når hun fortæller, at hun spiller folkemusik. Men det skyldes, at folk tror, at de går rundt i nationaldragt, og at alle er gamle.
- Jeg synes engang, at det var lidt tabubelagt, at sige jeg synes folkemusik var fedt. Jeg synes, ROD er med til at vise, at det behøver det overhovedet ikke at være, siger hun.
Ikke så bumtji-bumtji
Nicolas Koch-Simms er én af de få personer i Danmark, der spiller på middelalderinstrumentet drejeliren. Drejeliren lyder lidt som en blanding af en violin og en sækkepibe, men den røg ud af den danske folkemusikscene i takt med, at violinen blev mere og mere populær. Nicolas Koch-Simms forklarer, at det, der tiltrækker ham ved folkemusikken, er fællesskabet og den anderledes lyd, som ikke er så ’bumtji-bumtji’, som man kender det fra techno, pop og rock:
- Der er noget andet at lytte til folkemusik, det svinger på en anden måde. Jeg var til fredagsbar inde i Odense for ikke så længe siden. De havde hyret et band, og det var dræbende kedeligt at stå og lytte på. Det er smag og behag, men man kan lave nogle ting i folkemusik, som går lidt udover de der grænser, man er vant til at høre fra rockmusik og popmusik.