Skyd en sneppe og kys den i røven

• Lyt til udsendelsen   (44:59)

Siden tidernes morgen har mennesket gået på jagt for at skaffe føde på bordet og sikre familiens overlevelse. I dag går de fleste på jagt for sportens, spændingens og samværets skyld, og det er ikke kun gamle mennesker fra de øvre sociale lag, der dyrker jagtens univers. I de senere år har et stigende antal unge søgt jagttegn, så to ud af tre nyjægere i dag er mellem 16 og 25 år og i alt er der omkring 4.000 unge med jagttegn i Danmark.

Traditionsrigt
Jagt er kulturelt forankret i en langvarig tradition, og mange unge jægere dyrker jagt, fordi de har fået interessen for jagten igennem ældre familiemedlemmer.

Tanja Harbo på 24 kommer ud af en jagtfamilie, hvor alle mændene går på jagt flere generationer tilbage. Hun fik sit første gevær som 16-årig af sin far:

- Jeg har været med min far på jagt lige siden 4-5 års alderen. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle tage jagttegn - min far gik med gevær og var altid ude og skyde, og så skulle jeg vise ham, at det kunne jeg altså også.

Netop jagtens kulturelle rødder er ifølge en rapport fra 2005 bestilt af Danmarks Jægerforbund, en grund til at de unge finder jagt interessant.

Respekt er altafgørende
Et centralt begreb i jagtens verden er respekt. Mikkel Høj Petersen nedlagde sit første vortesvin, da han var en 12 år gammel, og på væggene i hans lejlighed hænger trofæerne fra alle de dyr, han har nedlagt, bl.a. på storvildtsjagter i Afrika. For nogle år tilbage jagtede han en gnu på savannen i flere dage, men først da han var sikker på, at han var tæt nok på dyret, og det stod stille trykkede han på aftrækkeren:

- Man kunne aldrig finde på at skyde på et dyr, der løber. Det er simpelthen for svært at ramme, og man vil ikke anskyde et dyr.

Johan Nielsen har også jagttegn, men hans hjerte banker mere for en anden form for jagt end landjagt. Han går nemlig på undervandsjagt iklædt våddragt, svømmefødder og med en lang harpun i hånden. Respekt er vigtigt i al slags jagt, understreger Johan Nielsen, og han kunne aldrig finde på at skyde en fisk, hvis han ikke var sikker på, at han ville spise den.

- Man skal sørge for, at fisken bliver aflivet hurtigt og smertefrit, og man skal sørge for at spise det, man fanger. Man skal ikke fange noget for sjov, alting skal udnyttes og bruges i så stor udstrækning, som det lader sig gøre, for at vise respekt for det liv, man tager, siger Johan Nielsen.

De mange ritualer
Ritualerne er mange, når det kommer til jagt. Eskimoerne troede at dyrets sjæl vandrede videre og gav det nedlagte dyr gaver, så det ville lade sig jage igen. Prærieindianerne iklædte sig bisonskind og dansede rituelle danse for at få dyreflokkene til at vende tilbage og sikre en god ny jagt, og i flere afrikanske primitive kulturer findes stadig manddomsprøver, der kræver at unge mænd nedlægger et bytte under jagt. Danmark er ingen undtagelse, når det kommer til jagtritualer. Da Tanja Harbo skød sin første buk, fik hun smurt bukkens blod i ansigtet.

- Efter jeg havde skudt bukken fik jeg smurt blod i hovedet. Det er et ritual, man skal udføre, når man skyder sit første dyr. Blodet sad på i et par timer, for vi skulle rundt og vise Gud og hver mand, at jeg havde skudt en buk. Det var meget fedt at prøve. Min far jublede. Han var meget stolt.

Tanja Harbo fortæller også om et andet ritual, som nok vil få de fleste til at tøve en ekstra gang, inden man trykker på aftrækkeren, hvis en sneppe er på skudhold:
 
- Hvis du skyder en sneppe, skal du kysse den i numsen samtidig med, at der er én, der står og trykker på den, så man kan risikere, at der kommer indvolde ud.

Sendt første gang d. 22. september 2009