preload loader
Unity HiFi lydsystem

© Unity Hi-Fi

 

For stor til 3x34

Klubværelset 10. november 2009 kl. 16:10 på P1

Tung dundrende bas, der ryster kroppen, nyskårede vinylplader og et virvar af hjemmebyggede kæmpehøjtalere er vigtige elementer, når det drejer sig om reggaefænomenet UK roots. UK roots er både en særlig europæisk reggae-genre, som er kendetegnet ved en dyster, elektronisk og urban lyd, men også en kultur hvor fans gerne rejser flere hundrede kilometer for at opleve og deltage i det anderledes klubmiljø, der udspiller sig omkring UK roots.

Selvbyggede højtalere af en anden verden
Soundsystems, eller på dansk lydsystemer, er en helt central ingrediens i UK roots kulturen. Et lydsystem består af hjemmebyggede højtalere, som bliver sat sammen og i sin helhed danner de et lydsystem.

- Tilbage i 60’erne og 70’erne betød det, at hvis man var et soundsystem, så havde man højtalere. I Danmark er det blevet lidt mere udvandet, så det at være et soundsystem, betyder et crew af forskellige reggae-DJ’s og sangere, der går sammen og spiller, forklarer Andreas Krag Kristensen fra lydsystemet Unity Hi-Fi.

Unity Hi-Fi’s lydsystem består af omkring 40 højtalere, som tæller både bas-, mellemtone- og diskanthøjtalere. Samlet er lydsystemet over tre meter højt, så indimellem tager de kun en del af lydsystemet med, for der er ikke altid plads til det hele.

- Vi kan ikke passe ind i en 3x34 udlejningsbil. Vi skal have en lastbil, hvis vi skal spille med alle vores højtalere, siger Francis Alexander Gaya, som er den anden del af Unity Hi-Fi, og konstruktør af de mange højtalere.

UK roots har sine rødder, som alt andet reggaemusik, i jamaicansk reggae. Men i modsætning til den, på Jamaica fremherskende dancehall reggae med sit ofte homofobiske og voldprægede tekstunivers, udviklede reggaemusikken i England sig i en mere elektronisk og ravet udgave, hvor fokus er på længere numre og mere humane tekster.

Et anderledes klubmiljø
I weekenden blev Danmarks første UK roots klubarrangement afholdt i Københavns Nordvestkvarter. Det er tænkt som et anderledes klubarrangement, og det går under navnet Dub Academy. Tanken er, at det skal køre én gang hveranden måned fremover.

- På Jamaica spiller de med kæmpe store anlæg, som man kan høre det mega langt væk - sådan burde det sgu også være her, udtaler en ellers begejstret Dub Academy-gæst.

- Når vi snakker UK roots, så er der to dele i det. Det ene er soundssystemdelen, det andet er musikken, og de er lige vigtige. For at du kan spille UK roots helt rigtigt skal du have et soundsystem, siger Andreas Krag Kristensen.

De to ting hører sammen fordi kulturen omkring lydsystemerne, opstod samtidig med reggaemusikken blomstrede frem på Jamaica. Når der var gadefest og reggaemusikken bølgede ud over øen, var den største fest der, hvor det bedste og mest højtspillede lydsystem var. For jo længere væk, man kunne høre lydsystemet, jo flere folk kom til. Derfor er musikken også blevet udviklet til at blive spillet på disse store højtalersystemer, hvor bassen er i fokus, og den tankegang lever videre i UK roots kulturen.

- Du mærker det, som om du har en mobiltelefon i maven, der vibrerer. Det er ikke højt eller voldsomt; det er tryk, som kommer ud af højtalerne, så det er nærmest som massage. Det får folk til at bevæge sig, forklarer Francis Alexander Gaya fra Unity Hi-Fi.


 

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Alicia Jordanova, Anna Thaulow, Peter Andersen og Jesper Henriksen

Medvirkende:

Andreas Krag Kristensen, Francis Alexander Gaya, Søren K. Villemoes og Marni

Genudsendelse:

15. november 2009 kl. 14:48

 

Links

 

Reportage fra Dub Academy

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Onsdag 15.03

 

Fredag 2.03, søndag 7.03 og mandag 00.05 på digital radio

 

Få Klubværelset som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Senest fra Agenda

 
 
 

Senest fra Sproglaboratoriet

 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Klubværelset > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.