Stress stress stress
Klubværelset 05. januar 2010 kl. 16:10
på
P1
Hjertet hamrer, tankerne hænger ikke sammen, du har svært ved at trække vejret og på det sidste er nattesøvnen også udeblevet. Lyder det bekendt? Måske skulle du trække i håndbremsen og stoppe op for et øjeblik og overveje situationen. Symptomerne kunne nemlig tyde på, at du er ramt af stress, hvilket kan være en alvorlig sag.
Når stress bliver til spjæt
Konservatorieuddannede sanger Elena Setien gik for to år siden ned med stress efter hendes afsluttende eksamen på studiet. De stresssymptomer, hun fik, var så slemme, at de ikke bare kom psykisk til udtryk, men også fysisk:
- Så snart jeg blev færdig og eksamen var overstået, så fik jeg nogle meget voldsomme fysiske symptomer. Så voldsomme at jeg ikke kunne sove eller gøre noget. Jeg spjættede i hele kroppen.
Hovedårsagen til at det gik så galt skyldes dog ikke eksamen, forklarer hun, men at hun havde haft mange sideløbende projekter kørende på samme tid kombineret med et højt ambitionsniveau:
- Udover at være en fin studerende skal man præstere lidt mere og helst have en karriere, der er i gang. Det er ikke et direkte pres fra lærerne, men fra hele miljøet på konservatoriet. Både eleverne og lærerne - det er ligesom i luften, at det er godt at have gang i mange ting, fortæller Elena.
Selvom Elenas krop og sind gav kraftige signaler om, at hun havde for travlt og noget var galt, havde hun alligevel svært ved at hive i bremsen:
- Jeg ville stadig klare det hele. Det var vigtigere end at få det bedre. At klare det hele. Det var det vigtigste.
Mange piger kæmper med stressproblemer
Studenterrådgivningen er en landsdækkende institution, som gratis hjælper og rådgiver studerende om deres personlige problemer. Hvert år henvender flere tusinde unge sig for at få hjælp til større og mindre problemer, og i de seneste år har flere og flere henvendt sig med stressrelaterede problemer. I 2008 drejede næsten 16% af alle henvendelser til Studenterrådgivningen sig om stress.
Mehrak Salimi arbejder som psykolog i Studenterrådgivningen, og hun rådgiver dagligt unge som lider af stress. Hun fortæller, at der er flest piger, der henvender sig med stress.
- Det kan forklares med at kvinder er bedre til mærke efter og søge hjælp eller måske også er ekstra hårde ved sig selv som køn. Der er ingen kompromiser nogen steder, siger Mehrak Samlimi, og opfordrer de unge studerende til at have en mere realistisk indstilling til, hvad og hvor meget de kan nå, og hvor godt det kan blive.
Stress er positivt i små mængder
Rent fysiologisk kan stress forklares som en energimobilisering i kroppen. Udsættes vi for pres eller udfordringer udskilles en række stresshormoner bl.a. noradrenalin og kortisol. Helt primalt gør det os i stand til at møde trusler og farer, som betyder, at vi i hverdagen rustes til f.eks. eksamenssituationer eller konkurrencer - altså den optimale form for stress. Men ophobes hormonerne i kroppen over længere tid kan de være skadelige for krop og hjerne. Her kan kronisk stress opstå og i yderste konsekvens medføre psykiske og kropslige forandringer såsom depression, angst eller psykosomatiske sygdomme. Altså stress i en negativ forstand. Scanninger har endda vist, at langvarig stress nedbryder hjernecellerne - man ser simpelthen mørke huller i hjernen.
Klubværelset handler i dag om stress blandt unge. Vi undersøger hvorfor de unge i stigende grad rammes, hvordan det kommer til udtryk, og hvilke årsager der ligger bag stressen.