preload loader

Foto: Maria Hedegaard © Scanpix

 

Sex for penge

Klubværelset 12. januar 2010 kl. 16:10 på P1

Massagepige, luder, prostitueret, glædespige, champagnepige, verdens ældste erhverv. Fælles for alle udtrykkende gælder det, at det dækker over byttehandlen sex for penge. Nogen vælger aktivt prostitution til og er trætte af at blive gjort til ofre, andre ønsker brændende at komme ud af det, men er ofte tvunget ud i det for at finansiere et narkomisbrug. Klubværelset har interviewet begge typer - massagepigen og den gadeprostituerede.
 
Et fix kokain og så på benene igen
Marie står på Skelbækgade på Vesterbro i Købehavn med guldøl i hånden og cigaret mellem læberne. Det er en hverdagsaften i januar og termometret viser et godt stykke under 0. Hun står og venter på kunder. Nu hvor det er blevet fyraften for det arbejdende folk, standser der flere og flere biler op og tjekker Skelbækgades trækkende kvinder ud.
 
Marie er 32 år og har været gadeprostitueret siden hun var 22. Hun forklarer, at hun skal bruge mellem 1500-2000 kr. om dagen for at finansiere sit stofmisbrug, og det kræver at hun er sammen med fem til seks kunder om dagen. Selvom det har været rutine i 10 år af hendes liv, græder hun stadig hver gang hun været sammen med en kunde.
 
- Så græder jeg, og så skal jeg bare have et kram af min gode ven, så trøster han mig. Så drikker jeg en øl, ryger en smøg, og så tager jeg et ordentligt skud kokain. Så starter det forfra igen. Lav en kunde, drik en bajer, tag et fix cola og så i gang igen.
 
Kimen til det hårde liv, blev lagt for mange år siden, da hendes mor ifølge hende selv tvang hende til at gå på gaden for at finansiere morens eget stofmisbrug. Sideløbende er hun blevet misbrugt af stedfaren siden hun var otte år gammel - incest som resulterede i at hun fik barn med stedfaren som 12-årig.
 
Svigt er et gennemgående tema
Anette Rix, er leder af Reden i København, som er et værested for kvindelige gadeprostituerede. Reden har kontakt til omkring 350 gadeprostituerede, og fælles for mange af deres brugere er netop af de tidligt har været i kontakt med alkohol og stoffer og oplevet en eller anden form for omsorgssvigt fra voksenpersoner i deres liv.
 
- Omsorgssvigt er ikke nødvendigvis, at man er blevet udsat for seksuelle krænkelser i sin opvækst, fordi det kan man ikke sige, at kvinder i prostitution alle sammen er. Men de kvinder vi har kendskab til på Reden, der har størstedelen været udsat for seksuelle krænkelser og incestuøse forhold op gennem deres barndom, siger Anette Rix.
 
Massagepigens dobbeltliv
I den anden ende af prostitutionsskalaen er Line Cherie, som i en periode var prostitueret ved siden af sine universitetsstudier. Hun er en grænsesøgende pige, som kastede sig ud i prostitution for spændingens skyld og som reaktion på hensynsløse mænd i hendes liv - og fordi hun manglede penge, forklarer hun.
Et fællestræk for Marie og Line er dog, at hun som 13-årig blev seksuelt krænket, hvilket også har været medvirkende til at Line valgte at blive prostitueret.

For Line, som i øvrigt kommer fra et velhavende borgerligt hjem, var prostitution en blandet oplevelse. Hun har lært af det på godt og ondt. Det var gode penge, men det var hårdt at leve et dobbeltliv, hvor hverken familie eller venner kendte til hendes sidebeskæftigelse som massagepige, forklarer hun.

Hun lærte meget om sine egne grænser, om at flytte dem og prøve at finde tilbage til dem bagefter. Hun gik ind i det med sin egen lyst til sex som en del af motivationen, men bagefter måtte hun arbejde meget med at finde tilbage til lysten. Da hun fik nok og valgte at trække sig tilbage, havde hun sin uddannelse og sociale stabilitet at falde tilbage på - hvilket gælder de færreste der i beskæftiget i massagebranchen.

Marie og Line er opdigtede navne, men deres rigtige navne er kendt af redaktionen. Hør hele deres historie i denne uges udgave af Klubværelset.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Rasmus Poulsen, Peter Andersen og Jesper Henriksen

Genudsendelse:

17. januar 2010 kl. 14:48

 
 

Onsdag 15.03

 

Fredag 2.03, søndag 7.03 og mandag 00.05 på digital radio

 

Få Klubværelset som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Senest fra Agenda

 
 
 

Senest fra Sproglaboratoriet

 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Klubværelset > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.