Match dit shit
Klubværelset 09. marts 2010 kl. 16:10
på
P1
Smil til verden så smiler den til dig" Det motto er sammen med et stort forbrug af Fred Perry, Ralph Lauren og Gucci en del af at have SWAG. Men hvad er swag? Hvordan får man det, og har man råd til at have swag når man er 18 år og på SU?
Swagger like us
Morten og Andy er begge 18 år, og går på henholdsvis Niels Brock og Falkonergårdens gymnasium. De har på rekordtid skaffet sig utrolig mange tilhængere og haters, fordi de, med overlegen selvsikker og stilren attitude, på facebook har lavet gruppen Swagger like us (DK). Her uploader de videoer med dem selv, hvor de viser deres tøj frem, og fortæller hvad der er hot og not. Understreger, at for at have swag skal man matche sit tøj, og gør det helt klart at de hverken gider se på bukserne nede i sokkerne eller partisaner tørklæderne der er så meget 2007. På den måde er de blevet nogle man enten elsker - eller elsker at hade.
Har du swag?
Udtrykket SWAG er især blevet udbredt med hip hoppens eksplosion udover USAs grænser. Og som med så mange andre amerikanske tendenser har vi taget den til os i Danmark. Swag stammer altså fra en hiphopstil, hvor matchende mærketøj forenes med masser af selvtillid, men forfiner forgængeren bling bling.
Ifølge Morten og Andy har det at have swag ikke kun noget at gøre med det tøj man har på. Det handler også om at have en god attitude, at være ”fresh” - velplejet - og være god til sit shit. Man kan med andre ord godt tage et joggingsæt fra Netto på, og stadig have Swag.