Historieforvirring

• Hør udsendelse  

Når man som ung i gode gamle dage var i tvivl om, hvordan verden hang sammen, spurgte man sin lærer, sine forældre eller præsten. De fungerede som autoriteter i kraft af deres uddannelse, alder og erfaring. Hvis man ikke vidste, hvad der var rigtig eller forkert, kunne man trygt regne med, at de ville fortælle det.

Men så kom den anti-autoritære pædagogik, der undergravede lærernes autoritet, 68-oprøret, der sagde, at forældrene og de voksne faktisk sjældent havde ret og informationssamfundet, der frisatte viden og informationer, så viden pludselig var noget man handlede eller forhandlede sig til.

I dag er unge opdraget til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Faktisk stiller de så mange spørgsmålstegn, at de selv kan blive helt forvirret om, hvad der så egentlig er rigtig og forkert. Især når der samtidig er store spillefilm, der skamløst fortolker fortidens begivenheder, computerspil med historiske rammer og et internettet fyldt med millioner af sider, der mener noget helt andet end ens lærer og forældre fortæller en er sandt.

Når spørgsmålstegn er farlige
Klubværelset handler i denne uge om, hvordan en udvikling, der længe er blevet betragtet som en positiv udvikling, i virkeligheden har visse slagsider. Hvis man lærer at stille spørgsmålstegn ved alt fra køn til kultur, så kan man også til spørgsmålstegn ved blandt andet Holocaust. Dertil kommer, at man som ung konstant får udfordret sit verdenssyn, hver eneste gang man går på nettet. Internettet er informationssamfundets vilde vesten, hvor alt er til debat - og denne debat oplever flere og flere lærerer og forældre bliver trukket ind i klasseværelset eller ved middagsbordet.

Det har fået Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, til at lave hjemmesiden holocaust.dk, der blandt andet skal væbne lærerer ved danske folkeskoler og gymnasier i at håndterer elever, der argumenterer for at holocaust aldrig fandt sted. De holocaust-benægtende hjemmesider har ofte mere og mere raffinerede argumenter, der måske kan være svære at gennemskue, hvis man ikke har et mere indgående kendskab til detaljerne i det nazistiske folkemord.

Klubværelset har talt med kvinden bag holocaust.dk, sociolog Lisbeth Halvorsen, for at høre mere om bevæggrunden for hjemmesiden, men filosof ved DPU, Asger Sørensen, der giver en forklaring, hvordan lærerens rolle har forandret sig og med historiker Bernhard E. Jensen ved DPU, der forklarer, hvordan historiefaget og fiktion nogen gange har det med at smelte sammen i film - på godt og ondt. Og sidst har Klubværelset været ude at tale med eleverne ved Niels Brocks Handelsgymnasium for at se, hvad de ved om blandt andet holocaust.