Homoparadiset Chueca

• Hør udsendelsen   (28:24)

En tirsdag nat på en lille bar i Madrids homokvarter Chueca, er det svært at forestille sig, hvordan Spaniens homoseksuelle for kun fyrre år siden måtte bekæmpe deres seksualitet eller gemme sig på hemmelige natklubber, for ikke at blive smidt i spjældet i Francos diktatur.

Til lyden af to gæsters guitar og harmonika danser transkønnede, heteroseksuelle og homoseksuelle flirtende rundt om hinanden, med så vuggende hofter at øllene skvulper ud over kanten.

Man skal knibe sig selv i armen, for ikke at tro at man er trådt ind i optagelserne til en Almodovar-film, når kvinderne med stemmer, der er lige så dybe som udskæringerne i deres kjoler, langer flere øl over disken, selvom kunden knap nok kan stå oprejst på de høje stilletter.

Men når musikken spiller, er fortid fortid, og i dag er der ingen der lægger skjul på deres seksualitet i Madrids gader, hvad enten de er trans- bi- eller homoseksuelle.

Fra Mexico til Madrid
Ude på gaden jagter 21årige Luis kunder til en bar for lesbiske et andet sted i Chueca.

Han kommer fra Mexico og tog som 19årig til Madrid. Det var en pludselig indskydelse, men ingen tilfældighed.

Midt i Madrid ligger nemlig kvarteret Chueca, som siden halvfemserne har været tilholdssted for ikke bare byens bøsser, men homoer fra hele verden.

Og Luis har ikke en eneste gang fortrudt sit valg.

- I Chueca er der plads til alle. Der er de muskuløse bøsser, der kæmper om at se bedst ud, der er de kloge bøsser, der læser Kafka på diskoteket. Og der er de  tøsede bøsser, og de mere heteroseksuelle bøsser, dem der ikke er sprunget ud endnu. Og så er der dem der tager dig på røven, forklarer Luis, i det samme som en ældre mand går forbi, og ser sit snit til at klemme Luis bagi.

Færre løse skud
Selvom stemningen er høj her i Chuecas sene nattetimer, så kan man også i bøssekvarteret mærke krisen kradse. Mange af barerne og diskotekerne er  over 40 år gamle. Og de mærker i høj grad tidernes skiften.

De var der dengang, Chueca var et meget slidt kvarter for narkomaner og prostituerede. Og de har oplevet opgangstiderne siden midthalvfemserne, hvor sexbutikker er blevet skiftet ud med kulinariske delikatesser, mode og indretning. Chueca er nu et eksklusivt kvarter med høje huspriser og et pulserende gadeliv. Over alt ligger cafeer, saunaer, træningscentre, beauty-shops og butikker.

Men til trods for et meget outgoing homomiljø, mærker alle barejerne, hvordan byens bøsser ikke længere skyder om sig med penge.

Farvel til forbrugsfesten
Måske er det dog på tide at homomiljøet vågner op fra forbrugsfesten og kommer ind i kampen igen.

Det mener i hvert fald 32årige Alberto, der begyndte at gå ud i kvarteret allerede som 14årig. Han fortæller at aktivister fra kvarteret Vallecas er har afbrudt den årlige pride, Orgulloen, med kampråb om klassekamp og anti-kommercialisering. De synes, der er gået for meget fest i kampen, og Alberto er enig.

- Når man har de basale rettigheder på plads, kan man godt glemme, at der er mere at kæmpe for, forklarer Alberto, som er gæst på den mere intellektuelle bar Underwood.

Han mener at homoseksuelle er forpligtet til også at kæmpe for andres minoriteters vilkår. Og her er der stadig meget at gøre.

- Mange af Spaniens homoseksuelle immigranter kommer fra lande i Nordafrika og Sydamerika, hvor det stadig kan være meget problematisk at springe ud som bøsse. Den baggrund og de erfaringer har de med i bagagen, og indimellem brug for hjælp til at tacke, selv i de nye, friere rammer. Desuden står de ofte overfor nogle større udfordinger på jobmarkedet, end spaniere eller tyskere, mener Alberto.

De homoseksuelle spaniere bør altså ikke hvile på laurbærrene, blot fordi de har tilkæmpet sig ligestilling indenfor ægteskab og adoption. Men selvom der stadig er en kamp, der skal kæmpes, er begejstringen for Madris åbenhed og ligestilling meget udtalt hos Luis fra Mexico. For ham findes der ikke noget bedre sted i verden end homoparadiset Chueca.