Om Krause på tværs
Krause på tværs er et program, der sætter vedtagne dogmer til debat. Hver uge inviteres en gæst i studiet til en times samtale, hvor der bliver plads til det begavede, modsatte synspunkt. Emnerne vil være alt lige fra livsstil til politik.
Om Niels Krause-Kjær
Niels Krause-Kjær er født i 1963 og har selv snuset til det politiske liv. I sine unge dage var han næstformand i KU, men opsagde medlemskabet, da han besluttede sig for at blive journalist.
Efter nogle år som reporter på Jyllands-Posten blev han ansat som pressechef for de Konservative i 1997. Et år på Christiansborg var dog nok til at give Niels Krause-Kjær det store indblik i det politiske spil, som blandt andet førte til udgivelsen af romanen "Kongekabale", der med stor succes blev filmatiseret i 2004.
Efter jobbet som konservativ pressechef blev Niels Krause-Kjær i 1998 ansat som underviser på Journalisthøjskolen i Århus, indtil han i 2004 tog jobbet som leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.
Udover at varetage jobbet som radio-vært, leverer Niels Krause-Kjær løbende politiske kommentarer og klummer til både aviser, radio og tv.
C.V.
2006 - Forfatter, Vært i "Krause på tværs" DR P1.
2004 – 2005 - Institutleder, Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, Odense
1998 – 2004 – Lektor, Danmarks Journalisthøjskole.
2. delsleder 2000 – 2004
Gæsteprofessor, San Francisco State University, 2003.
1997 – 1998 – Pressechef, den konservative folketingsgruppe, Christiansborg.
1991 – 1997 – Journalist, Morgenavisen Jyllands-Postens søndagsredaktion.
1990 – 1991 – redaktionssekretær, Morgenavisens Jyllands-Postens erhvervs- og udlandsredaktion.
1990 – Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole.
Se også Niels Krause-Kjærs hjemmeside.
Udgivelser:
Kongekabale, roman, Gyldendal, 2000.
Den politiske Landsby, faglitteratur, Ajour, 2003.
Tilskueren, roman, Gyldendal, 2004.
Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsminister, biografi, Jyllands-Postens
Forlag, 2009.