Landbrugskulturens usunde påvirkning

• Hør udsendelsen her   (1:26:59)

- Vores brug af mejerivarer er en dyb del af nordisk kultur, men det er jo ikke guds givet, at vi skal bruge produkter fra koens yver.

Ole Færgeman er ikke nogen varm fortaler for mælk. Som tidligere formand for Hjerteforeningen og overlæge så han gerne, at danskerne fik et noget køligere forhold til  mejeriprodukter.

- Mennesket blev jo ikke skabt til at drikke komælk. Det er ikke almindeligt, at pattedyr som mennesker kan tåle mælkeprodukter efter den normale diegivningsperiode. Så ændrer tarmens enzymer sig, så man ikke kan tåle mælkeprodukter. Men hos os her i Nordeuropa er der sket en genændring, en mutation, så vi stadig kan tåle det som voksne. Kinesere og japanere tåler ikke mælk, som vi gør, siger Ole Færgeman. 

50 gram kød, tak
Som hjertelæge ved Ole Færgeman at danskerne store forbrug af mejeriprodukter og kød, giver os sundhedsproblemer. F.eks. spiser en gennemsnitsdansker 300 g. kød om dagen. Ifølge Ole Færgeman burde vi af sundhedsmæssige årsager nøjes med 50 g. Men det er svært at få sådan nogle anbefalinger med i de officielle kostråd.

- Vores stærke landbrugskultur skaber en træghed i systemet. For eksempel var der især i Danmark stor modstand mod at betragte et højt kolesteroltal i blodet som en risikofaktor for hjertesygdomme. Og landbrugsprodukter fremmer netop kolesterol i blodet, siger han. 

Vi lytter til landbruget
- Der mangler en undersøgelse af landbrugets påvirkning af f.eks. kostrådene. Det er nærliggende at tro, at vi som i USA også i Danmark har haft kostråd, der har været præget af landbrugserhvervets indflydelse på fødevareministeriet. 

Ole Færgeman er gæst i denne udgave af Krause på tværs. I udsendelsen bliver der også bragt interviews med lederen af Karolines Køkken, Tove Færch, Mejeriforeningens formand Bent Juul Sørensen og klima-ekspert Eigil Kaas, der er professor ved Niels Bohr Instituttet.