Film og terror

• Hør udsendelsen   (1:27:00)

Der er mange ting, man kan være bange for: At klimaforandringerne bliver en stadig større trussel. At Nordkorea begynder at bruge de atomvåben, de påstår at de ligger inde med. At svineinfluenzaen bliver til en verdensomspændende epidemi. At terroren rammer ind i vores hverdag og planter død og ødelæggelse.

Når man læser om selvmordsbombere, der slår til mod et marked, en lufthavn, et busstoppested, et overfyldt regionaltog, slår frygten rod - men afføder også en dyb undren. For hvad får mennesker til at vælge terroren som redskab i politiske eller religiøst motiverede kampe, for eksempel de fattige, de undertrykte? Fra slut-60-erne og frem bredte terroren sig også i den vestlige verden.

Italien havde de Røde Brigader, USA sine Weathermen, Vesttyskland havde Rote Armee Fraktion, og her i Danmark røvede Blekingegadebanden banker og postkontorer for at sende pengene videre til den palæstinensiske terrorgruppe PFLP. Måske kan vi forstå mere om islamistisk terror, hvis vi kan fatte, hvad der fik Baader Meinhof og Blekingegadebandens medlemmer til at vælge voldens vej.

Forherligelse eller fordømmelse?
For tiden kan man i biograferne se den tyske action-film Baader Meinhof Komplekset og den danske dokumentarfilm om Blekingegadebanden, og i sidste uge begyndte Zentropa optagelsen til en serie om banden til TV2.

Kan filmmediet få os til at forstå de valg, der fører til bomber, panserværnsraketter og oversavede jagtgeværer? Hvordan skal man som filmskaber forholde sig til det etiske valg mellem heroisering og dæmonisering, når virkeligheden skal skildres kunstnerisk?

I Kulturkontoret diskuterer vi film og terror med seniorforsker på CAST (Center for Avanceret Sikkerhedsteori på Københavns Universitet) Mats Fridlund, filminstruktør Christian Braad Thomsen, instruktør af dokumentarfilmen "Blekingegadebanden" Anders Riis-Hansen og Lars Kjeldgaard, som er manuskriptforfatter til en kommende TV2-serie om Blekingegadebanden.