Grenzelandet

• Hør udsendelsen   (58:00)

I det land hvor de bor, er de et lille mindretal. De taler ganske vist landets hovedsprog, men også og helst deres eget. De har deres egne børnehaver og skoler, deres egne kirker, foreninger og politiske partier. De får massiv økonomisk støtte fra et andet land og synes selv, at de er en ressource dér, hvor de bor.

Dem, jeg taler om, er det danske mindretal syd for grænsen i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland - to grupper, der er velintegrerede i flertalssamfundet og dog insisterer på at være kulturelt anderledes.

Med EU og globaliseringen har grænsen mistet sin betydning, så giver det stadig mening at holde fast i den særlige position som nationale mindretal? Vil udviklingen reducere mindretallene til folkedragts- og folkedansertraditionalister, eller kan deres særlige kultur berige flertalskulturen på begge sider af den grænse, der er sværere og sværere at få øje på? Tilhører fremtiden regionernes Europa, hvor mindretallets identitet ikke mere er national tysk eller dansk, men derimod Slesvigsk, fra Kongeåen til Ejderen?


Dét diskuterer:

Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær for Grænseforeningen - en forening, der har til formål at støtte danskheden i danske mindretal i grænseregioner.

Karen Margrethe Pedersen, som er lektor ved Institut for Grænseregionsforskning. Hendes områder er bl.a. Mødet mellem kulturerne og sprogene i den dansk-tyske grænseregion.

Eberhard von Oettingen, der er skoleleder for den danske Jørgensby Skole i Flensborg. Foruden læreruddannelsen har han også en kandidatgrad i teologi. Han er født og opvokset i det danske mindretal i Tyskland.

Uwe Jessen, som er generalsekretær i mindretalsforeningen BDN, Bund deutscher Nordschleswiger, der er hovedorganisationen for det tyske mindretal i Nordslesvig.