Kulturkapløbet sat ind

• Hør udsendelse   (56:57)

Det startede i Athen i 1985. Året efter var det i Firenze og siden da har bl.a. Vestberlin, Dublin, Brügge og København haft den - titlen som Europæisk Kulturhovedstad.

I 2017 deler Danmark og Cypern kulturværtskabet, og Aarhus og Sønderborg er i finalen til at repræsentere Danmark. Det hele bliver afgjort foran en jury fredag den 24.august.

Kulturhovedstad-projektet skal være med til at styrke byernes image udadtil - men også indad.

- I Sønderborg siger man ofte at danskerne og tyskerne lever med ryggen mod hinanden, og det er på mange måder sandt. Men man falder jo ikke ud over en kant, når man når grænsen. Med projektet vil vi gerne styrke samarbejdet hen over grænsen. For at styrke samarbejdet er det også vigtigt at vi ændrer mindsettet hos os selv, så vi betragter os selv som andet og mere end 'udkantsdanmark, siger Else Redcepovic fra Sønderborg.
´
Begge byer har oprettet kampagnesekretariater der har arbejdet målrettet i 4 år, og i Aarhus er budgettet på 500 mio kr. I Sønderborg er budgettet på 400 mio, og for begge byer gælder at nogle af pengene er fra kommunerne selv, andre fra nabokommuner og regionerne.

Sønderborgs kandidatur er endda både støttet af kommuner nord og syd for grænsen. Men pengene kan være givet godt ud. I hvert fald skriver EU-kommisionen i deres ansøgningsvejledning, at tidligere kulturhovedstæder har vurderet at hver euro, der er investeret i begivenheden kan komme igen 8-10 gange.

Kulturprojekter i støbeskeen
Men hvad gør lige netop Aarhus og Sønderborg egnede til finalen?
For at komme i betragtning til titlen som Kulturhovedstad skal byerne udforme et særligt kulturprogram med planer for projekter som kulminerer i 2017.

I Aarhus er sloganet "rethink", og de slår på det grænseløse i deres by. Kampagneleder Trevor Davies nævner Gellerupparken som eksempel på at byen er et sted hvor mange forskellige kulturer mødes.

Derudover har kampagnefolkene i Aarhus sendt en glascontainer rundt i regionen, som skal gøre opmærksom på 2017-projektet, og herfra blev der bl.a. sendt radio under SPOT-festivalen. Desuden har byen afholdt workshops hvor aarhusianerne kunne komme med ideer til ansøgningen.

- Vi vil gerne inddrage borgerne og have den skabende kraft i centrum, siger Trevor Davies.

I Sønderborg er temaet for ansøgningen at byen ligger i et grænseland, hvor der tidligere har været udkæmpet krige men nu er der et stærkt samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse. Byen vil gerne have flere unge indbyggere, og markedsfører sig som "the countryside metropolis". 

- I Sønderborg har vi behov for forandring fordi de unge flytter fra området og hvis vi ikke gør noget ender vi som et alderdomshjem. Med Kulturhovedstadsprojektet håber vi på at det kan være en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, som kan vende en udvikling, siger Else Redcepovic.

Hvis man tror at konceptet Kulturhovedstad ligger op til at det kun er storbyer, der bliver valgt, så tager man fejl. I år er det byerne Maribor i Slovenien og Guimãres i Portugal, der har titlerne som Kulturhovedstæder. Maribor har kun 52.000 indbyggere, så hverken Aarhus med sine 314.000 eller Sønderborg med sine 76.000 indbyggere behøver frygte noget på dén front. 

Men hvad skal vi med en Kulturhovedstad?
Lektor Peter Duelund fra Institut for Kunst og Kultur på Københavns Universitet forsker i europæisk kulturpolitik, og han påpeger at projektet er sat i verden som et identitetspolitisk initiativ, der skal bringe EU´s befolkninger tættere på hinanden.

De enkelte lande skal ikke føle sig som nationalstater, men som EU-borgere som har noget til fælles på tværs af nationerne. Det er et projekt der kommer oppefra og ned, fra institutionerne til borgerne, og ikke omvendt. Dermed er det som udgangspunkt ikke et folkeligt projekt og dermed kan det komme i konflikt med de enkelte landes kulturpolitikker.