Genesis P. Orridge
18. juni 2009 kl. 15:30
på
P2
Det første indtryk af et menneske kan være så voldsomt, at man helt går i står. Aldrig kommer videre eller aldrig forstår mere.
Det første indtryk, jeg fik af den 59-årige Genesis P.Orridge, var voldsomt. Hans mund er fuld af guldtænder. Og han er ikke en han. Han eller hun har bryster, svulmende læber og en tynd stemme. Men hun er heller ikke en hun. Han/hun kalder sig selv for vi.
- Vi er nemlig en reinkarnation af mig selv og så min afdøde kone Lady Jaye.
Lady Jaye døde for 1½ år siden, men lever altså videre i den 59-årige Genesis P.Orridge.
Da hun stadig var i live, var det næsten ikke til at se forskel på Lady Jaye og Genesis. De havde begge affarvet hår, makeup af samme slags og lignede søstre.
Ikke kun selviscenesættelse
Det er svært ikke at tage sig til hovedet i mere end en forstand. Men heldigvis har hovedpersonen lidt humor, så det ikke altsammen bliver selvhøjtidelig iscenesættelse. For eksempel navnet Genesis P.Orridge, som direkte oversat til dansk betyder Skabelse H.Avregrød. Og Genesis glemmer engang imellem at sige ”vi”, når han taler om fortiden, forklarer han/hun/de mig i starten af interviewet.
Alt dette skulle jeg lige absorbere, før jeg kunne begynde at lytte til, hvad det er han/hun/de vil med gruppen Throbbing Gristle.
Grillet
Og da jeg spørger til en af gruppens numre "Hamburger Lady" får jeg endnu en voldsom oplevelse.
Genesis fortæller nemlig stille og roligt, at ideen med nummeret ”Hamburger Lady” - skræmmende titel når man kender historien bag musikken - er at genskabe oplevelsen af et hospitalsværelse, hvor en kvinde vågner op efter at have ligget i koma. Hun er døvstum og blind efter at have været ude for et voldsomt biluheld, hvor hun er blevet brændt halvt ihjel.
Historien er virkelig fra en af Genesis' venner, der som natarbejde passede damen og fortalte historien til Genesis.
I virkeligheden er meningen med nummeret ikke at skræmme lytteren, men at give oplevelsen af at være i kroppen på den døvstumme kvinde... og dermed værdsætte, at man kan komme ud af kroppen, når musikken er slut. At man er levende, siger Genesis.
Ikke så konfronterende længere
I 70'erne handlede det for Throbbing Gristle mere om at konfrontere publikum, men det gør det ikke mere.
- Nu lever vi jo i en tid med konfrontation, så nu er der ingen idé i ren konfrontation, siger Genesis P. Orridge, der mener, at der er nok af konfrontationer i medierne og i dagligdags politik.
- Fornøjelse er et våben, og derfor vil vi nu hellere skabe et sikkert rum, hvor mennesker kan slappe af... og måske senere tænke over. Vi vil ihvertfald ikke tilføje mere til ”the darkness” ... til mørket i mennesket, siger Genesis P. Orridge.
Og jeg må indrømme, at når førstehånds-indtrykket af den 59-årige mand/dame med guldtænderne og det affarvede hår har lagt sig, så viser der sig et menneske , som i virkeligheden slet ikke er interesseret i selv-iscenesættelse. Genesis er meget mere interesseret i at sætte tanker i gang hos andre mennesker.
Throbbing Gristle giver koncert på Statens Museum for Kunst i København fredag d. 19. juni 2009.