Menneskerettigheder og nærhed i Tokyo
Kulturnyt 09. december 2008 kl. 15:30
på
P2
Hvor er vores "brune" medborgere i kulturlivet og medierne? Kulturnyt ser på menneskerettigheder, lige muligheder og inklusionsforum for danske medier og dansk kulturliv.
Den danske Magnum-fotograf Jacob Aue Sobol følte sig isoleret og ensom da han flyttede til Tokyo. Indtil han tog sit kamera med ud i gaderne.
Kabalen om Københavns teaterliv.
Menneskerettigheder og lige muligheder i kulturlivet
"Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd." Sådan begynder FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, som i morgen fylder 60 år.
Efter anden verdenskrigs barbari skulle erklæringen sikre alle mennesker i hele verden lige mulig-heder og lige rettigheder, men sådan er det ikke gået - heller ikke i den frie og rige vestlige ver-den, hvor der stadig forekommer diskrimination og forskelsbehandling på grund af ting som race, farve, køn, sprog og religion.
En af dem der herhjemme kæmper mod forskelsbehandling er skuespilleren Hassan Preisler. Han er selv en "brun" skuespiller, som han siger, han har nemlig en pakistansk far. I dag debuterer han også som filminstruktør med filmen "Dukketesten".
I 1940'erne udviklede det amerikanske psykolog-ægtepar Kenneth og Mamie Clark en metode til at undersøge hvordan raceadskillelse påvirkede børns selvværd. De bad brune børn vælge hvilken dukke de synes var pænest - en brun eller en hvid dukke - og stort set alle børn valgte den hvide.
I dag - 60 år senere - har Hassan Preisler gentaget dukketesten på 41 danske børn med brun hud.
Filmen "Dukketesten" har haft premiere i dag ved det "inklusions-forum" som Institut for Menneskerettigheder afholder i dag og i morgen for at fejre 60 året for FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Det foregår på Københavns Rådhus hvor der er åbent hus i Festsalen både i dag og i morgen.
Ideen er at sætte fokus på inklusion og rummelighed i medierne og i dansk kulturliv. Og her i eftermiddag har en række af landets kulturelle fagforbund sig sammen for at diskutere, hvordan de kan være med til at sikre at Danmark er et samfund der giver alle sine borgere lige rettigheder og muligheder. Også i kulturlivet.
Diskussionen skal ende med en formel erklæring, der lever op til ånden i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder.
Dansk magnum-fotograf kom tæt på japanerne i Tokyo
Fotografen Jacob Aue Sobol er 32 år og med i den verdensberømte, prestigefyldte fotogruppe Magnum.
I tre år boede han i Østgrønland med sin kæreste som fanger og fotograf, tilegnede sig land og befolkning med sit kamera. I Guatemala boede han hos en familie i bjergene og skildrede deres dagligdag. Senest har han boet halvandet år i Tokyo, og det har resulteret i en aktuel udstilling på Museet for Fotokunst i Odense og i bogen "I, Tokyo", som udgives internationalt i et samarbejde mellem 7 europæiske forlag.
"Ingen viste øjenkontakt. Jeg følte mig usynlig. Det var som om, de ikke havde behov for at kommunikere med andre. Jeg tog morgentoget fra Nakano til Shinjuku, og selvom toget var tætpakket med forretningsmænd og skolebørn, hørte jeg stort set aldrig en lyd." Sådan skriver Jacob Aue Sobol i forordet til sin bog I, Tokyo, og det er fortællingen om, hvordan det alligevel lykkedes ham at komme uendelig tæt på de japanske storbyboere, han skildrer i både bogen og udstillingen.
Julegaver til nogen tages fra de andre - kabalen om Københavns teaterliv
Nu hvor det snart er jul skal der deles gaver ud. Og hvis man kan - hvorfor så ikke forære et par teatre væk til nogen man ved bliver rigtig glade for det.
Sådan har Københavns Kommune måske tænkt, da de i fredags meddelte, at de ikke længere vil give penge til den åbne scene Kaleidoskop - men i stedet forære teatrets ene spillested "K2 - Kanonhallen" til teatret Camp X og det andet, "K1" til Teater Grob.
Samtidig kunne man så forære Prøvehallen i Valby til Teater V og Røde Kro på Amager til børneteatret Corona La Balance - og vupti ville man endda have foræret sig selv for 24 millioner kroner ekstra teater.
Forvirret - ja, det er de fleste. Også dem fra teaterbranchens inderkreds, som formanden for kunstrådets scenekunstudvalg, Mikkel Harder Munck-Hansen.