Bankospil om kunst
Kulturnyt 19. februar 2009 kl. 19:03
på
P1
Banko forbinder man ofte med røg, pensionister og halve grise, men nu vil Lars Albertsen fra Tilvilde Bistro reformere genren og indfører nu fænomenet ’kunstbanko’.
I stedet for gavekurve og flæskestege skal genvinsten for en fuld plade være kunstværker af fx. Jørgen Nash og Per Kirkeby.
- Vores tese er, at folk, der går til banko, i virkeligheden godt kan lide kunst, og at folk, der går til kunstreceptioner, i virkeligheden godt kan lide banko. Det lyder mærkeligt, fordi de to segmenter ikke plejer at have meget med hinanden at gøre, så på den måde ser jeg det som et meget folkeligt ærinde, siger Lars Albertsen til Frederiksborg Amtsavis.
Første omgang kunstbanko finder sted den 7. marts, og prisen for to plader bliver 500 kroner.