preload loader
Helle Virkner er død

Helle Virkner i 1951.

Foto: Inga Aistrup © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Kulturnyt mindes Helle Virkner

10. juni 2009 kl. 15:30 på P2

Skuespilleren Helle Virkner er død, 83 år gammel. Hun døde tidligt i morges i sit hjem, omgivet af sin familie. Kulturnyt mindes Danmarks folkekære skuespillerinde i dagens udsendelse.

Helle Virkner forlod skolen allerede som 16-årig for at læse til skuespiller, kom på elevskole og debuterede i 1945 i Soyas ”Parasitterne”. Hun spillede Tjekhov, Anouilh og Anne Franks Dagbog på teatret men blev hurtigt en af de største kvindelige filmstjerner i 50’erne, folkekomediernes store årti - med film som ”Hendes store aften”, ”Tante Tut fra Paris” og filmene om ”Poeten og Lillemor”. Blandt de største populære roller i karrieren var uden tvivl dem på tv som fru flyttemand Olsen i ”Huset på Christianshavn” og ikke mindst Elisabeth Friis i ”Matador”. I 2007 fik hun en æres-Bodil for sin livslange karriere.

Helle Virkner var skuespiller, statsministerfrue, teaterchef, kommunalpolitiker og stjerne - altså både seriøs politiker, landets førstedame og en af Danmarks store skuespillerinder på teatret, på film og i tv.

I årene som statsministerfrue forlod Helle Virkner teaterscenen og helligede sig i stedet filmarbejdet og de pligter, der fulgte med rollen som landets førstedame. Her i radioen fortalte hun selv i 1981 om det at være ”gift med magten”.

I dagens udsendelse har vi desuden besøg i studiet af Jyllandspostens teateranmelder Henrik Lyding, der indkredser det særlige ved Helle Virkner som skuespiller.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

 

Hverdage 12.45

 

Tema i Kulturnyt

Få Kulturnyt som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Kulturnyt > Udsendelser > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.