Musik - tortur, lidelser og verdensmusik
01. september 2010 kl. 15:30
på
P2
Musikalske lidelseshistorier
Når danskerne skal lokkes til at høre verdensmusik, hører vi ofte historien om, at musikerne er handicappede, fattige eller krigstraumatiserede. Men er det virkelig den slags historier, der skal til for at fange vores ører? Festivallen My World Images vil misbrugen af lidelseshistorierne til livs og i stedet fokusere på musikken frem for musikernes baggrund.
Svensk valgfilm skaber debat i Danmark
En omstridte valgfilm for Sveriges Demokraterne har vakt stor debat i Sverige - og for så vidt nu også i Danmark fordi den er produceret i Danmark af flere forskellige produktionsfirmaer. De fortryder nu deres medvirken. ”Det er ikke vores opgave at tage politisk stilling, men havde jeg fra starten vidst, hvad det drejede sig om, havde vi fra begyndelsen takket nej til opgaven” udtaler Mads Munck, der er direktør i firmaet Duckling, der har lavet farvearbejde på filmen.
H.C. Andersen Prisen
Den britiske forfatter JK Rowling, som har skrevet Harry Potter-bøgerne, bliver den første modtager af en nyindstiftet dansk litteraturpris, HC Andersen Prisen. Prisen er indstiftet af den private H.C. Andersen Litteraturpriskomité og er på 500.000 kroner. Den bliver overrakt i Odense Koncerthus den 19. oktober, hvor Rowling også vil være til stede.
Musik bruges til forhør
Musik har været brugt i krigsførelse førhen. Og nu bliver det også brugt som forhørspression - eller mere præcist; som tortur. Futility Music hedder det i efterretningssprog, nyttesløsheds musik, fordi den person der bliver udsat for musikken lige så godt kan indse det nytteløse i at holde oplysninger tilbage. Kunstnerne bag musikken er dog ikke glade for, at deres musik bliver brugt til forhør.