Etårsdagen for Per Stig i Kulturministeriet
Kulturnyt 23. februar 2011 kl. 15:30
på
P2
Har Per Stig Møller levet op til forventningerne, eller er han dumpet med et brag, som hans forgænger Carina Christensen gjorde?
Per Stig Møller har i dag etårsdag som kulturminister og der er delte meninger om, hvordan han har klaret opgaven som øverste mand i Kulturministeriet.
Det er dog ikke kunsten, som har fyldt mest i Per Stig Møllers et år lange karriere som kulturminister. Det er i stedet radioen, nærmere betegnet den kommende, nye radiokanal Radio Møller.
Og den har sat sine spor på kulturministerens første år, mener professor ved institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, Frands Mortensen
Kulturnyt har talt med Frands Mortensen og flere andre, der har fulgt og mærket kulturministerens arbejde.
Kunst i børnehøjde
Museerne spenderer rigtig mange penge på at formidle kunst til børn. Men hvorfor ikke bare lave kunst for børn - altså kunst som børnene forstår og tager til sig, uden at voksne skal fortælle, hvad det er. Et par steder i landet er der lige nu udstillinger, hvor værkerne er lavet til børn. Blandt andet på Kunsten i Aalborg og på Brandts i Odense
Til koncert i dagligstuen
Koncerter foregår nu ikke længere kun på spillesteder og festivaler. En del danske musikere tilbyder også koncerter i folks private hjem.
Det giver nemlig en helt anden intim stemning og mulighed for, at musikerne kan møde sit publikum. En af disse musikere er Kell Dalager fra Odense, som Bjarne Mouridsen har mødt.