preload loader
P1 - det giver mening
Second Hand Pepe af Shine Shivan

"Second Hand Pepe" af den indiske kunstner Shine Shivan er et af de værker, man kan se på Kastrupgårdsamlingens udstilling "How am I?".

© Kastrupgårdsamlingen

 

Indisk samtidskunst er international

Kulturnyt 27. juni 2012 kl. 12:46 på P1

Mens Europa er i knæ og euroen i krise, er Indien et af de lande, der stormer frem med økonomisk vækst, en købedygtig middelklasse og en kunstscene, der gør sig mere og mere bemærket.

Torsdag åbner Kastrupgårdsamlingen i København udstillingen "How am I?" med dansk og indisk samtidskunst. Her kan man indtil starten af september se danske kunstnere som Kathrine Ærtebjerg, Peter Carlsen, Sophia Kalkau og Lilibeth Cuenca Rasmussen i samspil og dialog med seks fremtrædende indiske samtidskunstnere.

Kunsthistorikeren, kritikeren og Kunstquiz-stjernen Trine Ross er kurator på udstillingen, og hun var ikke i tvivl om hvilke seks af Indiens mange kunstnere, hun skulle vælge at udstille. Ens for de seks kunstneres værker er nemlig, at deres kunst ikke er traditionel indisk, men har et internationalt udtryk.


Handicappede skal betale ekstra for festivalbillet
Hvis en handicappet vil med til årets Tønderfestival og gerne vil have sin handicaphjælper med, koster det 1600 kroner. Det er 610 kroner dyrere end det, ikke-handicappede skal betale.

På andre festivaler som Skanderborg og Roskilde Festival er det gratis for handicappede at have en hjælper med, men ikke i til Tønder Festival. Og det betyder, at Tønder Festival er blevet upopulær hos både de handicappede og hos Center for Menneskerettigheder, fortæller P4 Syd.


Politimand står bag krimi
Frode Z. Olsen er politimand, tidligere chef for kriminalpolitiet på Frederiksberg og efterforskningsleder af international kriminalitet. Lige nu er han udstationeret i Beijing som forbindelsesofficer i Kina for politiet i de nordiske lande. Og så er Frode Z. Olsen en politimand, der skriver krimier.

I dag udkommer krimien "Når dragen løfter hovedet", som foregår både i Kina og Danmark og den har, ikke så overraskende, en politimand som hovedperson.

 

Send eller anbefal link

Vært

Tore Leifer

Gæster

Trine Ross og Shine Shivan

 
 

Lyt til

Hverdage 12.45 og 18.10

 

Få Kulturnyt som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Kulturnyt > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.