preload loader
P1 - det giver mening
Bastard - En familiesaga

Scene fra teaterstykket Bastard

Foto: Martin Daugaard © Teater Får

 

Fanny og Alexander på steroider

Kulturnyt 04. september 2012 kl. 12:45 på P1

Forestillingen "Bastard en Familiesaga" er kaldt Fanny og Alexander på Steroider og faren i stykket spillet af Waage Sandø får i følge en svensk avis Big Daddy i Tennessee Williams 'Kat på et varmt bliktag" til at ligne Snehvide." Stykket er et familiedrama og kommet til verden gennem et nordisk teatersamarbejde, hvor teater Får 302 har været det danske bidrag.
Charlotte Rindom, Teaterleder på Får 302 og til skuespiller samme sted Pauli Ryberg er i studiet.

I Forestillingen "Black Swan Lake" er store, muskuløse breakdancere fra New York i stramme trikoter kaste sig svedende og stønnende rundt til tonerne af Tjajkovskijs Svanesøen. Black Swan Lake er en blanding af breakdance og ballet, en funky freestyle komedie om kroppens befrielse og begrænsninger. Premiere i Dansehallerne onsdag. Thomas Vinther Larsen lavede indslaget.

Det historiske drama "En Kongelig Affære" er den danske kandidat til at vinde Nordisk Råds Filmpris 2012.
Det skriver Nordisk Råd i en pressemeddelse.
Nordisk Råds filmpris uddeles i midten af oktober, og udover æren følger der en check på 350.000 danske kroner.

Hvem ejer ens digtale-musik, når man dør? Det spørgsmål vil Bruce Willis gerne have svar på. Derfor overvejer filmstjernen - i følge The Telegraph - at sagsøge Apple for at få lov til at efterlade sin store samling af digital musik til sine tre døtre. Han har angiveligt brugt et større beløb på at købe digital musik, men de nuværende regler betyder, at musikken kun er "lånt" under en licens.
Som reglerne er nu bliver ens digitale musiksamlingen værdiløs, når ejeren er gået bort.

Hvis Willis får held til at udfordre Apple, kan det gavne millioner af andre iTunes-brugere, som står i samme situation, men måske ikke har de samme juridiske muskler som filmstjernen.
Der er flere aktuelle retssager i USA ført af iTunes-kunderne.

Ole Bornedals amerikanske gyserfilm, "The Possession", får nu alligevel en chance i de danske biografer.
Først sagde Nordisk Film ellers nej tak, men efter at Bornedals film er strøget til tops i USA kommer "The Possession" alligevel til Danmark.
Hos Nordisk Film er man ikke sikker på, at danskerne vil se gyserfilm - men tager alligevel chancen med Ole Bornedals film, forklarer direktør for Nordisk Film Distribution, Jan Lehmann.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Hverdage 12.45 og 18.10

 

Få Kulturnyt som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Kulturnyt > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.