preload loader
P1 - det giver mening
Enetime med Thomas Lund og Ida Praetorius

Solodanseren Thomas Lund dansede i lørdags af på Det Kongelige Teater. Ovenfor ses han i balletten "Enetime" med Ida Praetorius.

Foto: Costin Radu © Det Kongelige Teater

 

Skrevet af: 

 

Thomas Lund dansede af

Kulturnyt 01. oktober 2012 kl. 12:45 på P1

Solodanseren Thomas Lund dansede af med "Enetime" og "Sylfiden", så selv teatrets genfærd måtte bukke.

I hans dansekarriere har han blandt andet vundet titlen som "Verdens bedste mandlige solodanser", og hans sidste optræden lørdag aften blev også flot modtaget med seks stjerner i Politiken.

Thomas Lund forlader solodansens verden for at lære kunsten videre, som leder af Balletskolen.

Ifølge ham selv, vil han bidrage med et kendskab til balletter af dansk tradition, der vil blive kombineret med hans erfaring som solodanser.

- Det jeg godt vil give videre, er hele håndværket i, hvordan man får produceret en dansk danser med en stærk identitet, så man ikke er i tvivl om, hvad der er vores modersmål, siger Thomas Lund.

Thomas Lund dansede af på Gamle Scene - det selv samme sted, hvor han som barn optrådte for første gang.


Nåleøje i Australien og spids i Danmark
Da udstillingen Sculpture by The Sea sidste år blev holdt i Aarhus, satte kunstner Jonas Hallberg et kunstværk op ved stranden i Aarhus, selvom han ikke var med i det officielle arrangement.

Dette medførte, at arrangørerne fjernede værket.

Men nu er det lykkedes Jonas Hallberg at få værket med på Sculpture By The Sea ved Bondi Beach i Australien.

Mens nåleøjet står på Bondi Beach, kan spidsen ses her i Danmark ved Ridehuset i Aarhus fra 18. oktober til 4. november.


Københavner-facade bliver som i 1858
Vesterbrogade 32 i København er en historisk bygning. 

Bygningen blev indviet i 1858 som Thors Ølhal, og i 1930erne blev den forvandlet til Nordens største varieté.

Nu vil Danske Advokater restaurere facaden, så den kommer til at se ud, som den blev opført i 1800-tallet, så den historiske bygning får nyt liv.

- Vi åbner forhuset op, så når man kommer gående på Vesterbrogade, kan man se hallen ligge derinde. Det betyder, at man nu kan aflæse en historie samtidig med, at den moderne by ligger fremme foran, siger projektets arkitekt Dorte Mandrup.


 

 

Send eller anbefal link

Vært

Ole Blegvad

Gæster

Thomas Lund og Dorte Mandrup

 
 

Lyt til

Hverdage 12.45 og 18.10

 

Få Kulturnyt som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Kulturnyt > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.