Kultursøndag
'Kultursøndag' er halvanden times levende radio, der hver søndag morgen sætter kulturen i perspektiv. Kultursøndags faste værter er Carsten Ortmann og Alberte Clement Meldal, der med stor kulturfaglighed guider lytterne igennem ugens og dagens vigtigste historier.
Hver søndag har værten en dagsaktuel gæst i studiet, der er kendt fra kulturens verden. Det kan være med en bog, en film, et teaterstykke, en plade, design, mode eller med et vindende arkitekturprojekt. Vigtigst er det, at ugens gæst har markeret sig i kulturens verden og gjort sig bemærket i ugen, der er gået.