preload loader

Foto: Lene Juul Bruun © DR

 

Samsø - en grøn energi-ø

Miljøreportagen 05. oktober 2009 kl. 16:55 på P1

Vindmøller er i løbet af de sidste 10 år blevet en naturlig del af landskabet på Samsø.

Øen kan prale af at være CO2-neutral, uafhængig af fossile brændstoffer og den forsynes udelukkende med vedvarende energi.

I 1997 vandt øen Energistyrelsens konkurrence om at blive en vedvarende energi-ø.
Målet var, at Samsøs energiforbrug i løbet af ti år udelukkende skulle dækkes med vedvarende energi.

Betingelserne var, at projektet skulle kunne laves på gældende lovgivning. Der var altså ingen ekstra bevillinger. Desuden skulle projektet kunne gennemføres med kendte teknologier og med bred folkelig opbakning.

De mål er så rigeligt nået. I dag er Samsø 120 procent selvforsynende - øen producerer altså mere energi, end den selv bruger.

Samsø Energiakademi ledes af Søren Hermansen. Akademiet er hjertet i projekt Vedvarende Energi Ø, og Søren Hermansen blev sidste år kåret som årets miljøhelt af Time Magazine for sit arbejde med at gøre øen selvforsynende med energi.

Akademiet samler den viden, Samsø har fået fra arbejdet med øens vedvarende energi-projekter. Fra vindmøller og halmbaseret fjernvarme til rapstraktorer og sol-fangere.
Forskere fra danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner har mulighed for at forske i forskellige energiprojekter fra akademiet, hvor vindmøller, solfangere og halmfyr er lige uden for døren.

Samtidig er akademiet også værter for adskillige udenlandske medier og andre besøgende, der kommer for at opleve energi-eventyret med egne øjne.

Mere end 2000 politikere, ambassadører, embedsfolk, journalister, forskere, skoleklasser og privatpersoner fra ind- og udland besøger hvert år den Vedvarende Energi Ø.

Elektriker Brian Kjær er et godt eksempel på, hvordan samsingene har taget den vedvarende energi til sig. Brian Kjær har investeret i halmpillefyr, i solceller og i en vindmølle.

Der er investeret omkring 420 millioner kroner blandt de knap 5000 borgere på Samsø, og selv om pengene også kommer fra andre kilder end borgerne selv, er Brian Kjær ikke i tvivl om, at engagementet fra øboerne også vil være vedvarende.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lene Juul Bruun

Medvirkende:

Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi og Brian Kjær

 
 

Lyt til

Fredage i P1 Morgen

 

Få Miljøreportagen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Miljøreportagen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.