preload loader
Den Store Vandplan

Foto: Helge Røjle © DR

 

Den Store Vandplan

Miljøreportagen 01. februar 2010 kl. 16:55 på P1

Den største opgave nogensinde for miljømyndighederne herhjemme. Sådan har miljøministeren beskrevet de nye vand- og naturplaner.

23 vandplaner og 246 naturplaner er netop nu i forhøring ude i kommunerne. I dagens miljøreportage ser vi nærmere på en af de mange vandplaner.

Karup Å ved udløbet i Skive Fjord og dermed Limfjorden. Vandplanen for Limfjorden handler om alt det vand, der løber ud i fjorden. Og planen skal sikre, at fjorden inden 2015 får en god økologisk tilstand.

Limfjorden er et af de mest sårbare områder blandt de 23 vandoplande, og derfor er der her særligt strenge krav til fjernelse af specielt kvælstof fra vandmiljøet. Målet i vandplanen er så præcist som 5944 tons kvælstof, en reduktion på hele 46 procent i forhold til i dag.

Og når det gælder redskaberne til at nå målet, så er planen på nogle områder også særdeles nøjagtig. Biolog Gudrun Krog og hendes kolleger har for eksempel regnet ud, at der er brug for intet mindre end 3676 hektar nye vådområder, som kan hjælpe med til at fjerne kvælstoffet, inden det løber ud i fjorden.

Biolog Gudrun Krog fra Miljøcenter Ringkøbing har været med til at lave den ny vandplan for Limfjorden.

Målene i den ny vandplan for Limfjorden er allerede blevet mødt med kraftige protester fra landbruget her i området. Hvis målene i planen skal nås, så bliver det nødvendigt at tage en femtedel af landbrugsjorden omkring fjorden ud af intensiv drift, vurderer landbruget.

Så der er bestemt lagt op til heftige diskussioner når planen for Limfjorden og alle de øvrige vand- og naturplaner kommer ud i offentlig høring senere på året.

Karup Å løber gennem Skive ved udløbet til Limfjorden. Men det er ikke længere byernes spildevand, der er det store problem for miljøet. Derimod vil vandplanen stille nye skrappe krav til landbruget.

Foreløbig er planerne altså sendt til teknisk forhøring i kommunerne, og det bliver også op til kommunerne at placere de nye vådområder, forklarer Gudrun Krog fra Miljøcenter Ringkøbing.
"Allerede inden sommer skal kommunerne komme med forslag til placering af de nye vådområder", siger hun.

Det skal også gå stærkt, for vandplanerne skal sikre, at Danmark allerede i 2015 lever op til de skrappe krav i EU's såkaldte vandramme direktiv.

Et kig dybt i vandmiljøet i en kold tid. Strømmen i Karup Å med drivende isflager.

Du kan selv studere vandplanen for Limfjorden via dette link

Alle de nye vandplaner, også for dit område, kan findes her

Og her er et link til By- og Landskabsstyrelsens hovedside om de mange nye vand- og naturplaner

Der er en ny miljøreportage næste mandag, hvor vi ser nærmere på en af 246 nye naturplaner.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Helge Røjle

Medvirkende:

Gudrun Krog, biolog fra Miljøcenter Ringkøbing

Genudsendelse:

02. februar 2010 kl. 21:03

 
 

Lyt til

Fredage i P1 Morgen

 

Få Miljøreportagen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Miljøreportagen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.