preload loader
Miljøvenlig rengøring

Foto: Annette Jespersen © DR

 

Rengøring på den grønne måde

Miljøreportagen 08. marts 2010 kl. 16:55 på P1

Jeg har taget en kasse med rengøringsmidler med til Bøgevangsskolen i Vejle. Det er en husholdningsskole for sent udviklede og bogligt svage unge.

I det lille køkken møder jeg Pia Apostoli. Hun er ernærings- og husholdningsøkonom og har undervist i husholdningsfag igennem mere end 25 år.

De fleste husholdninger har mange flere rengøringsmidler, som der ikke er brug for i den daglige rengøring, mener Pia Apostoli

Hun skal hjælpe mig med at finde ud af, om jeg overhovedet har brug for skurecremen, glaspudsemiddel, klorin og hvad der ellers er i kassen.

For ud over et rent hjem, så får vi også både kemi og duftstoffer med i købet. Og det er ikke særligt sundt hverken for vores miljø eller for os selv.

Rengøringsmidlerne kan for eksempel indeholde konserveringsmidler, organiske opløsningsmidler og parfume. Og selv om man vælger mere miljøvenlige produkter, der er miljømærkede, så gælder det også om at lade være med at overdosere.

De fantastiske fire

Min kasse er større end Pias. Hun har kun en lille grøn spand, med nogle få produkter i.

Universalrengøring, opvaskemiddel, toiletrens, almindelig husholdningseddike, en stak klude og knofedt. Mere har vi ikke brug for til den daglige rengøring.

- Min egen holdning er, at hvis man kan holde rent, så er det ikke så besværligt at gøre rent. Så behøver man ikke gå til nogle kradsere rengøringsmidler, men kan nøjes med ganske lidt, siger Pia Apostoli.

Glaspudsemiddel, Rodalon, Klorin, skurepulver og afkalkningsmiddel får rækken af unødvendige produkter til at vokse.

Miljømærket sikrer, at produkterne gør så lidt skade på miljøet i forhold til effekten.

Til gengæld er rækken af nødvendige rengøringsmidler uendelig kort.

Den indeholder opvaskemiddel, toiletrens og universalrengøring. Og så en flaske med helt almindelig husholdningseddike. Den kan bruges til at fjerne kalk, hvis man ikke lige har været hurtig nok til at tørre af omkring vandhane og bruser.

I miljøreportagen fortæller Pia Apostoli mere om, hvordan man kan spare på rengøringsmidlerne til gavn for både miljøet og os selv.


 

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Annette Jespersen

Medvirkende:

Pia Apostoli, ernærings- og husholdningsøkonom. Underviser i køkkenfag på Vejle Husholdningsskole, Bøgevangsskolen

 
 

Rengøring på den grønne måde

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Lyt til

Fredage i P1 Morgen

 

Få Miljøreportagen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Miljøreportagen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.