En selvskabt plage
Miljøreportagen 29. marts 2010 kl. 16:55
på
P1
Forårets oversvømmelser i ådalene skyldes selve landbrugsdriften. Det er ikke vandet, der står for højt. Det er markerne, der ligger for lavt. Det forklarer vandløbseksperten Bent Lauge Madsen i denne miljøreportage.
Oversvømmet majsmark efter tøbruddet.
Overalt i landet er der lige nu oversvømmede marker i ådalene, fordi tøvejret har smeltet de store snemængder. Miljøreportagen besøger en ådal i Vestjylland sammen med Bent Lauge Madsen, som er biolog, ekspert i netop vandløb og tidligere chef for Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium.
"Det er måske nærliggende at tænke, at vandet står for højt, når man ser de store oversvømmelser på markerne. Men det skyldes faktisk, at markerne er sunket", siger Bent Lauge Madsen.
"Landbruget har drænet jordet i ådalene for at kunne dyrke afgrøder. Men det har også betydet, at bakterier i jorden har spist tørvelagene i jorden på samme måde, som vi spiser rugbrød. Der er forsvundet en skive eller et lag på en eller to centimeter om året, og efterhånden ligger markerne så lavt, at de ikke længere kan dyrkes".
Bent Lauge Madsen var en af arkitekterne bag den nugældende vandløbslov, som er fra 1983. Og loven er stadig god nok, hvis ellers kommunerne har mod til at afvise landmændenes ønsker om at over-vedligeholde vandløbene, siger han.
"Man kan selvfølgelig uddybe vandløbene yderligere, men dels er det i strid med ånden i vandløbsloven, som også tilgodeser vandløbets naturværdier. Dels er vandløbene mange steder uddybet så meget allerede, at der simpelthen ikke er noget fald i åerne længere. Da vand ikke kan løbe opad, så er det nødvendigt at opgive dyrkning i mange ådale og lade markerne gå tilbage til naturen", siger Bent Lauge Madsen.
Et billede på fremtiden i ådalene. Her ligger jorden så lavt, at den er umulig at køre ud i og ikke længere kan dyrkes. Bent Lauge Madsen vurderer at det samme vil ske med omkring 200.000 hektarer eller op mod en tiendedel af landbrugsjorden i Danmark.