Redningsaktion for truede ugler
Miljøreportagen 05. juli 2010 kl. 16:55
på
P1
Lars Bo Jakobsen er biolog og arbejder for DMU. Han har forsket i kirkeugler i mange år, og bestanden er stærkt truet. Højst 100 par er der tilbage i Danmark, og de er i høj grad koncentreret i Himmerland.
Biolog Lars Bo Jakobsen fra Danmarks Miljøundersøgelser med en lille kirkeugle, som snart er klar til at forlade reden.
Problemet for kirkeuglerne er først og fremmest, at de har svært ved at skaffe mad nok til deres unger, fortæller Lars Bo Jakobsen:
- Kirkeuglerne skal helst have op mod 2,5 unger på vingerne i gennemsnit pr. par. Herhjemme har vi været helt nede på 1 unge i snit pr. par, og det er slet ikke nok til at opretholde bestanden, siger han.
Nu er forskningen så blevet fulgt op med et egentlig redningsprojekt for kirkeuglen i Danmark. Miljøministeriet har sat mere end to millioner kroner af til projektet for at undgå, at kirkeuglen lider samme skæbne som hvid stork og urfugl, der er uddøde herhjemme. Når kirkeuglen har svært ved at finde føde, så skyldes det i høj grad udviklingen i det moderne landbrug. Det forklarer seniorforsker Peter Sunde fra Danmarks Miljøundersøgelser:
- Den er afhængig af afgræssede områder og småbiotoper omkring redestedet, hvor den kan finde føde nok i form af mus, regnorme og diverse småkravl. Den type biotoper er det blevet længere i mellem i det intensivt dyrkede agerland, siger han.
Redningsprojektet for kirkeuglen involverer både myndigheder, grønne organisationer og ikke mindst landbruget. Svend Lassen er konsulent på projektet i landboforeningen Agri Nord:
- Vi er med, fordi landbruget spiller en afgørende rolle i redningsaktionen. Kirkeuglen yngler på landbrugsejendomme, og det er vigtigt, at landmændene inddrages i arbejdet med at redde uglerne, siger han.
Svend Lassen fra Agri Nord viser en fin kirkeugle-lokalitet, hvor der er afgræsning omkring gården, og uglerne yngler inde på loftet.
Forskernes undersøgelser har vist, at man kan tredoble kirkeuglernes ynglesucces ved at fodre de små ugler før og under yngletiden. Derfor går redningsaktionen i første omgang ud på at fodre uglerne på de kendte ynglesteder. De fodres med daggamle hanekyllinger, som alligevel tages ud af produktionen. De involverede landmænd får 1000 kroner om året for at fodre deres kirkeugler med daggamle hanekyllinger. Det virker, og Svend Lassen fra Agri Nord er nu optimistisk på uglens vegne.
Kirkeuglerne fodres nu med daggamle hanekyllinger. En kylling om dagen til en uglefamilie gør en stor positiv forskel. I år har der været helt op til mellem 4 og 6 overlevende unger i kirkeuglerederne.
Fodringen er en slags ambulancetjeneste, der kan stoppe tilbagegangen for de danske kirkeugler. Men hvis man på længere sigt vil undgå, at kirkeuglerne for alvor "kommer på støtten", så kræver det ændringer i landskabet, så der igen bliver mere variation og føde til kirkeuglerne. I redningsprojektet arbejdes der derfor også med støtte til græsning og andre uglevenlige driftsformer omkring gårdene, ligesom der naturligvis opsættes flere redekasser til kirkeuglerne.
- Fodringen virker fint, men på længere sigt er det nødvendigt med forandringer i landskabet, hvis kirkeuglen skal klare sig selv, siger seniorforsker Peter Sunde.
Folkene bag kirkeugle-projektet hører meget gerne fra dig, hvis du har ugler på din ejendom. Du kan kontakte konsulent Svend Lassen fra Agri Nord på telefon 9998 9739.