Fingeren på naturens puls
Miljøreportagen 19. juli 2010 kl. 16:55
på
P1
Der er højt til himmels og store vidder i landskabet på Holmsland Klit nær Vestkysten. Midt ude på klitheden går en mand med kort, kikkert og hundesnor uden hund. Det er biologen Frits Rost fra statens Miljøcenter Ringkøbing, som er ude for at registrere planter i det beskyttede naturområde.
Biolog i felten på Holmsland Klit.
Holmsland Klit er et af Danmarks i alt 246 Natura-2000 områder, og de bliver alle sammen overvåget og kortlagt i år, så myndighederne kan få opdateret deres planer.
- Det er vigtigt, at vi ved hvad der sker herude, så både de kommunale og statslige myndigheder får et godt fagligt grundlag for deres forvaltning af naturområderne. Man skal vide i hvilke områder, hvor det er nødvendigt at gribe ind nu med pleje af naturen, og i hvilke områder, hvor man måske godt kan vente, fordi naturen er i en mere gunstig status, siger han.
Frits Rost registrerer plantedækket og noterer det ned på kort med tilhørende GPS-positioner.
Arbejdet foregår metodisk, og her er det, at hundesnoren kommer ind i billedet. Den bruges til at opmåle cirkler i landskabet. Inden for cirklerne noterer Frits Rost alle plantearter og deres udbredelse i cirklen. Efterfølgende noterer han den nøjagtige geografiske position på cirklen, så man igen om seks år kan studere udviklingen i plantesamfundet i den mellemliggende periode.
Frits Rost arbejder sig gennem et havtornekrat med et fast greb om hundesnoren, så den såkaldte dokumentationscirkel får den rette størrelse.
Hver sjette år skal naturens tilstand undersøges i vores vigtigste naturområder - de såkaldte Natura 2000 områder. Det er som fingeren på naturens puls, og i forhold til tidligere undersøgelser, så kan Frits Rost registrere en bekymrende udvikling i vegetationen på klitheden:
- Der sker et skred i udviklingen til fordel for arter, som er begunstiget af forurening med næringsstoffer fra luften. Selvom klitheden ligger helt ude ved kysten, så sker der alligevel en mærkbar forurening med kvælstof. Det betyder for eksempel, at græsser og buske vinder frem på bekostning af laver og blomster, som er afhængig af den lysåbne natur og ikke tåler så meget næring. Længere inde i landet er problemerne med tilgroning endnu værre i mange naturområder, også i de højt beskyttede Natura 2000-områder. Der er derfor et stort behov for at begrænse forureningen og pleje naturen, hvis vi vil bevare de sårbare arter, siger Frits Rost.
Græsarten bølget bunke har fordel af den øgede mængde kvælstof i luften og er som på billedet her ved at overgro de mere sårbare rensdyr-laver på klitheden.