Småskavanker plager lavenergihuse
Miljøreportagen 30. december 2011 kl. 07:10
på
P1
Mange danske lavenergihuse lider af en række børnesygdomme.
De er for varme om sommeren, for kolde om vinteren og så bruger de meget mere strøm, end bygherren lover.
Lotte Thøgersen og Henrik Blyt viser vej under Via University College i Horsens. De har arbejdet med fremtidens varmesystemer og lavenergibyggeri siden begrebet lavenergiklasse blev en del af vores ordforråd for fem-seks år siden.
Lotte Thøgersen er udviklingsleder indenfor geoteknik og miljø på uddannelsesinstitutionen.
Mange af de seneste års højprofilerede huse med meget lavt energiforbrug lider af en række skavanker. Det gælder blandt andet Bolig for Livet, som Velux og Velfac var med til at bygge i Lystrup.
Det brugte dobbelt så meget strøm, som beregnet, det første år. Andre huse har været for kolde om vinteren, for varme om sommeren. Men selv om det lyder nedslående, så er alle erfaringer gode erfaringer, mener Henrik Blyt:
- Som forsknings- og udviklingsenhed går vi jo efter alle resultater. Og eksemplerne viser, at der er nogle problemstillinger omkring det at varme huse op og i forhold til at lagre og flytte energi og den almindelige drift af huset.
Henrik Blyt bliver i det nye år leder af projektet ?Energi og Byggeri?, som samler uddannelse og forskning under en hat på VIA University College Horsens.
I 2020 må vi kun bruge 20 kWh pr. kvadratmeter i et enfamilieshus, har EU bestemt. Det er 75 procent mindre i forhold til 2006. Så mange flere familier skal prøve at bo i fremtidens huse, for at Danmark kan nå det mål:
- Vores erfaring er jo, at når man tager en bygherre ind meget tidligt i processen er den bedste løsning. For så bliver man jo selv involveret i alle de valg, der bliver foretaget, siger Henrik Blyt.
Et af problemerne er også, at vi skal blive meget bedre til at opbevare dagens og sommerens varme til natten og den mørke vinter. Det er den to meter høje tank i hjørnet af lokalet et eksempel på, forklarer Lotte Thøgersen:
- Man kunne sagtens have sin egen lagringstank i sit parcelhus. Så kunne man sætte nogle solfangere på taget til at varme vandet op. Den overskydende varme fra solfangerne kunne puttes i en tank. Den kunne så hentes op igen via en varmepumpe, når der er brug for den, forklarer Lotte Thøgersen.
De mange måleinstrumenter er samlet på væggen i en boks på størrelse med en gedigen håndværkermadkasse.
Via et program til Danmarks Meteorologiske institut kan den blandt andet holde øje med vejret. Men den kan også holde øje med elprisen, så forbrugeren kan hente strøm, når den er billigst.
Styresystemet skal sørge for at hente energien det smarteste sted - f.eks. via solcellerne, når solen skinner eller fra vindmøller, når det blæser. Og fremtiden ligger i kombinationen.
Ud over teknologien til at skaffe varme og el - og lagre det - så skal vi sørge for at bruge AL energi. Det er solcellerne et eksempel på:
- Solceller er måske ikke så effektive, hvis de kommer over en vis temperatur. Men man skal netop udnytte, at de bliver rigtig varme. Så vi har lavet en prototype, hvor vi har placeret varmeslanger bag på solcellerne og henter den ekstra varme ned i et lager, forklarer Lotte Thøgersen.
Men hvornår har vi det ultimative lavenergihus i Danmark?
- Lige lidt før 2020 - det er det mål EU har sat ud, siger Henrik Blyt.
Både Henrik Blyt og Lotte Thøgersen oplever masser af interesse fra erhvervslivet for den viden, som VIA University College i Horsens har samlet sammen om energi og byggeri.