Her laves vores fyrværkeri
Miljøreportagen 23. december 2011 kl. 06:40
på
P1
Der er masser af kemiske stoffer i det fyrværkeri, som vi fyrer af nytårsaften. Og stort set hele produktionen foregår i Kina, hvor der ikke altid er styr på miljøet. Men den danske fyrværkeribranche arbejder målrettet på at forbedre forholdene. Det betyder, at der hvert år kasseres store mængder fyrværkeri, som ellers skulle være importeret her til Danmark.
Fireworks - fyrværkeri - og Made in China står der på samtlige papkasser på lageret. Der er papkasser i tusindvis i hallen, og det er bare en af flere gamle flyhangarer på den tidligere militære flyveplads i Vandel, som nu er fyldt op med fyrværkeri til danskernes nytårsaften.
- Det er herfra, at vi distribuerer fyrværkeri til butikker i hele Danmark, siger Morten Sørensen, direktør for selskabet Fyrværkerieksperten i Thisted, som har oprettet lager på flyvepladsen.
De gamle flyhangarer på den isolerede flyveplads i Vandel er perfekte til opbevaring af fyrværkeri.
Danskerne køber hvert år fyrværkeri for mindst 200 millioner kroner, og det helt store salg foregår i ugen mellem jul og nytår. Fyrværkerieksperten står i dag for en tredjedel af markedet, og direktør Morten Sørensen er samtidig formand for Fyrværkeribrancheforeningen.
- Det er primært på grund af sikkerheden, at vi har lager her på den gamle militære flyveplads i Vandel. Bygningerne er bombesikre, og vi har stor afstand til de nærmeste naboer, siger han.
Sikkerhed er naturligt nok et vigtigt spørgsmål for fyrværkeribranchen, men det er miljøet også, for der bruges mange metaller og andre kemiske stoffer i fremstillingen. Barium er det stof, som giver den grønne farve i fyrværkeriet. Jern er med til at fremme dannelsen af gnister. Kalium bruges til at lave farven violet. Natrium står for de gule farver, når raketten eksploderer. Strontium er et metal, som giver røde farver, mens aluminium og magnesium begge med til lave hvide blinkende effekter.
Direktør Morten Sørensen fra selskabet Fyrværkerieksperten i Thisted er formand for Fyrværkeribrancheforeningen i Danmark.
Der er dog især et stof, som stadig giver branchen problemer Og det er hexachlorbenzen, forkortet HCB. Det bruges til at forbedre farveeffekterne i fyrværkeriet, men stoffet er totalt forbudt fordi det mistænkes for at kunne give mennesker hormonforstyrrelser og kræft. Så sent som i denne uge har Miljøstyrelsen afsløret fyrværkeri med det forbudte stof hos en dansk importør, som nu har fået forbud mod at sælge fyrværkeriet.
Men ifølge direktør Morten Sørensen, så gør branchen en stor indsats for at få stoppet brugen af både HCB og bly på fyrværkerifabrikkerne i Kina:
- Vi får skrevet ind i kontrakterne, at vi slet ikke vil købe fyrværkeri, hvor grænseværdierne er overskredet. Hvis vi konstaterer HCB eller bly i fyrværkeri fra de kinesiske producenter, så bliver det kasseret. I år har vi på den måde kasseret mindst 10 procent af vores fyrværkeri fra Kina. Det kan så godt være, at det bliver solgt på andre markeder, men det kommer ikke til Danmark, siger Morten Sørensen.
Karsten Nielsen er direktør for Fyrværkeribrancheforeningen i Danmark.
Selvom der altså bruges mange metaller og andre stoffer i fyrværkeri, så er påvirkningen af miljøet normalt ganske kortvarig. Det siger Karsten Nielsen, der er direktør i Fyrværkeribrancheforeningen:
- Der blev lavet en stor undersøgelse i Stockholm ved årtusindskiftet, hvor der blev affyret specielt meget fyrværkeri. Den viste forhøjede værdier af en lang række stoffer lige omkring midnat, hvor fyrværkeriet kulminerede, men få timer senere var de målte værdier tilbage på det normale niveau, siger han.