preload loader
torsk_mini

Før torskene ender i trawlet har de en lang livshistorie i havet. Men det er svært at finde ud af hvad der foregår i torskens liv, for havet er som bekendt stort og torsk kan bevæge sig vidt omkring. I den seneste tid har fiskeribiologerne udviklet nye metoder, der sætter dem i stand til at følge torskenes vandringer.

 

Skrevet af: Jens Olesen

 

Torskens hemmelighed

Natursyn 15. september 2007 kl. 09:07 på P1
torsk_tag

foto: Stefan Neuenfeld

Efter forsigtig fangst og bedøvelse er en torsk blevet forsynet med et lille elektronisk apparat som måler temperatur, saltholdighed, tryk og andre faktorer hvert kvarter lige så længe torsken bærer på den. Når torsken fanges efter nogle måneder, kan man aflæse alle målingerne og genskabe torskens vandringer i havet.
Mange hundrede torsk er blevet mærket indtil nu, og cirka 40% af dem er blevet genfanget, så der er allerede nu indsamlet mange oplysninger  om torskens hemmelige liv.
Man se en rekonstruktion af en enkelt torsks vandringer i Nordsøen ved at klikke her.
Denne animation er fremstillet af Martin Wæver Petersen. Hans rapport og flere data om rekonstruktionsarbejdet kan man finde på hans hjemmeside ved at klikke her.

torske-biologer


I Natursyn fortæller Stefan Neuenfeld, Kens Haste Andersen og Uffe Høgsbro Thygesen, alle biologer ved Danmarks Fiskeriundersøgelser, om nogle af de resultater, der indtil videre er kommet ud af studiet af mærkede torsk. Desuden gør Uffe rede for de helt nye undersøgelser af de torsk, der holder til på vrag og stenrev, der foregår som en del af det såkaldte REX-projekt.

kæmpetorsk

foto: Tina Christensen


Her poserer Henrik Hansen med en 18 kg tung torsk, som er fanget på et rev. Den slags torsk er ikke almindelige ude over sandbunden hvor det kommercielle fiskeri foregår. Men de spiller naturligvis en rolle for torskebestanden, og derfor indgår de i ovennævnte REX-projekt.

 

Send eller anbefal link

 

Fredag 11.18

 

Søndag 13.03 på FM og onsdag 18.10 på digital radio

 

Få Natursyn som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Senest fra Videnskabens verden

 

Seneste Miljøreportager

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Natursyn > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.