preload loader
ferrari-superwide

”Hvalernes ferrari” kalder zoologen Peter Teglberg Madsen grindehvalen. Dens krop er bygget til at yde en fænomenal spurt under jagten på blæksprutter dybt nede i havet. Denne måde at skaffe sig føde på er enestående blandt hvaler. Andre arter har andre metoder, hver med deres fordele og omkostninger.

 

Havets ferrari

Natursyn  09. januar 2010 kl. 07:18 på P1

I mange år har hvalforskerne været henvist til at studere anatomien af døde hvaler og adfærden hos delfiner i fangenskab, men nu kan man forsyne vilde hvaler med apparatur, som registrerer hvad de gør på deres hjemmebane. Det har givet en mængde ny viden om hvalernes biologi og har vendt op og ned på eksperternes forestillinger om hvad der foregår i hvalernes verden.

Hvalfangst med sugekop
De nye metoder handler om at opsøge hvalerne på steder hvor de er tilgængelige fra en lille gummibåd. Det gælder om at komme ganske tæt på hvalen og sætte måleudstyret fast på dens ryg med en sugekop. Her er det en grønlandshval der bliver opsøgt. På sidste billede er biologerne i gang med at spore radiosignalerne fra måle-udstyret.

Peter lytter til de vilde grindehvalers stemmer. I programmet fortæller han hvordan hvalerne, som jo er pattedyr med lunger ligesom os mennesker, er i stand til at være neddykket i lang tid -op til over en time- og ikke nok med det: De er i stand til at udføre meget energikrævende manøvrer mens de holder vejret.

Kunsten at arbejde mens man holder vejret
Nogle arter tager den med ro og sparer på energien mens de er nede i lang tid. Andre yder en toppræstation i kort tid. Nogle arter dykker længe og går efter langsomme byttedyr. Andre overrasker hurtige byttedyr i et kort udbrud af hektisk aktivitet. Peter beskriver i detaljer byttefangsten hos grindehvaler, grønlandshvaler, næbhvaler og pukkelhvaler og spiller eksempler på sine lydoptagelser fra dybet.

Peter T Madsens lydklip
Hør de tre eksempler på hvallyde, Peter spiller i programmet. Klik i boxen "Lyd og video" højere oppe på siden.

grind (01:05 min)
Fra start hører man klikkene fra grindens ekkolod. Pludselig får hvalen travlt. Det kan man høre på vandets brusen omkring kroppen, og efterhånden som den nærmer sig byttet klikker den hurtigere og hurtigere. Lige før selve fangsten af byttet kommer klikkene så hurtigt, at de lyder som knirken. Det kalder fagfolkene ”et buzz”. Det sker to gange i denne lydsekvens. Måske rammer hvalen ved siden af første gang. Så skal den klikke lidt for at finde det igen, og så kommer andet ”buzz”, der åbenbart ender med fangst, for vandets brusen hører op, og grindelhvalens sprint er slut.

pukkelhval (00:30 min)
I starten hører man blot lidt plasken, men de sidste 15 sekunder, hvor hvalen ”springer” frem gennem vandet og fylder sin strubepose med et kæmpe volumen vand og fisk, er vandets brusen tydelig.

groenlandshval (02:22)
Fra starten hører man vandet strømme forbi den svømmende hval. I baggrunden lyden af knitrende is, smeltevand og syngende grønlandshvaler. Et minut og tyve sekunder efter start hører lyden af det strømmende vand op fordi hvalens hastighed daler til et minimum. Årsag: Grønlandshvalen har åbnet sit vældige gab og svømmer gennem en sky af små krebsdyr mens den bruger sine barder som et gigantisk kaffefilter. Den kolossale vandmodstand nedsætter hastigheden til ½ kilometer i timen. Men den svømmer stadig og halen slår kraftigere end i starten.

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Fredag 11.18

 

Søndag 13.03 på FM og onsdag 18.10 på digital radio

 

Få Natursyn som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Senest fra Videnskabens verden

 

Seneste Miljøreportager

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Natursyn > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.