Selv om zoologiske haver først og fremmest er til for de besøgende, spiller de også en rolle i den videnskabelige forskning. Billedet her stammer fra en afhandling om næsehornets ansigtsmuskulatur, baseret på dissektion af næsehornet ”Faru”, der døde i Københavns Zoo i 1969.

Zoo-dyr under lup

Natursyn 16. januar 2010 kl. 07:18 på P1

Hør udsendelse

Moderne zoologiske haver med respekt for sig selv bidrager til den videnskabelige forskning på flere forskellige måder: Døde dyr stilles til rådighed for anatomiske undersøgelser, og de levende dyr overvåges og undersøges af dyrlæger, som deler deres viden på tværs af institutioner og landegrænser.

Forskning til gavn for dyrene
Forskningsresultaterne bidrager til den videnskabens erkendelse, men mange af dem er også nødvendige for at sikre dyrene den bedst mulige trivsel.

Forskningsdirektøren fortæller
Bengt Holst er forskningsdirektør i Københavns ZOO. Hans oprindelige speciale er dyrenes adfærd (etologi), et forskningsområde, som er kommet til at spille en stadigt større rolle i forbedring af fangenskabsdyrenes trivsel. Bengt giver et overblik over de mange forskelligartede forskningsaktiviteter der foregår i en moderne zoo.

Rosa og pungdjævelen
Den genetiske forskning spiller en stor rolle i det internationale avlsarbejde, ikke mindst når det gælder truede og sjældne arter. Her viser dyrepasser Rosa Nielsen en af Zoos pungdjævle frem. Denne art findes uden for Australien kun i København. I Natursyn fortæller Bengt om hvordan og hvorfor de Australske myndigheder arbejder på at etablere en ”forsikringsbestand” af pungdjævle uden for Australien.