Skjern Å blev “genoprettet” i perioden 1999-2003, det vil sige: Bragt tilbage til sit ”oprindelige” eller måske snarere: Sit ”naturlige” forløb. Men måske er ”genopretning” uden mening, for hvis man studerer Skjern Ås forløb gennem de sidste 350 år, ser man at dens forløb ustandseligt har forandret sig under påvirkning af mennesker og naturens egne kræfter.

Skjern Å

Natursyn 23. januar 2010 kl. 07:18 på P1

Hør udsendelse

Natursyn i denne uge handler om Skjern Ås miljøhistorie gennem 350 år. Gitte Willumsen besøger Saxo-Instituttet i København i anledning af den netop udkomne bog ”Vandets Veje”.

Bogen er skrevet af Bo Fritsbøger, der er lektor i historie på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Den handler om menneskers brug af Skjern Å til landbrug, fiskeri og mølledrift siden 1650.

Fra herre til tjener
Først var åen en naturkraft, mennesket måtte indrette sin landbrugsproduktion og sin samfærdsel efter, men efterhånden fik mennesker større magt over åen og avede den til at tjene os i afvandings- og landvindingsprojekter til gavn for især landbruget. Denne tendens kulminerede for et halvt hundrede år siden, hvor Skjern Å i store dele af sit forløb var lagt i rør og rettet ud i lige kanaler. Siden da har vi valgt at være mere nænsomme og give åen frit løb i slyngninger som i gamle dage.

Fra sogneråd til Europa-parlament
Alle menneskets påvirkninger af Skjern Å gennem de 350 år er foregået inden for rammerne af et samfund der har forandret sig fra en høj grad af lokalt selvstyre over stigende national kontrol til EU-styring af mange af de aktiviteter, der angår miljøet og landbruget.

Hele denne miljøhistorie omkring Skjern Å bliver beskrevet i ”Vandets Veje”, og Bo Fritsbøger gør rede for noget af den i sit interview med Natursyns reporter Gitte Willumsen.

Bo Fritsbøger:
”Vandets Veje”
Gyldendal 2009