70.000 kilometer om året
Natursyn 07. marts 2010 kl. 13:03
på
P1
Havternen er en havfugl der yngler ved kysterne på den nordlige halvkugle, fra Nordpolarhavet ned til vore breddegrader. Den henter al føde i havet, både til sig selv og sine unger. Men havternen lever sit liv på kanten af det mulige: Der er masser af føde i de kolde have nordpå om sommeren, men når sommeren går på hæld og mørket indfinder sig, må havternen finde føde andre steder, og den har –af alle steder- altså valgt havet omkring Antarktis.
Carsten Egevang er biolog, ansat ved Grønlands Naturinstitut. Han har studeret havternens træk ved hjælp af moderne teknologi. Her står han på Sandøen i Young Sund i Nordøstgrønland med et af de apparater der er anvendt i hans forskning.
Dette lille stykke elektronik bliver anbragt på benet af en voksen terne i ynglekolonien. Det måler lyset og gemmer målingen sammen med måletidspunktet to gange i døgnet, og det bliver det ved med indtil forskerne finder den samme terne i kolonien sommeren efter og tager den lille måler med hjem.
Enkle data, komplicerede beregninger
Målingerne gennem et helt år kan tolkes så de fortæller forskerne hvilken rute ternen har fulgt på sit træk fra ynglekolonien og tilbage igen.
Det lykkedes at følge i alt 10 terner fra sommer til sommer i 2007-2008.
Dette enkle udstyr har afsløret mange interessante facts om ikke bare trækruten, men også om trækhastigheden, om rastepladserne undervejs, og andre aspekter af hvordan dyrerigets længste træk foregår.
Her ses et skema af havternens trækruter fra Nord til Syd og tilbage igen. Undersøgelserne har vist at trækket sydpå foregår temmeligt direkte, dog er der to mulige ruter på trækkets sydlige del: Enten langs Sydamerikas østkyst eller langs Afrikas Vestkyst. Forårstrækkets rute følger en stor S-formet linje først op langs Afrikas vestkyst, så krydser den over Atlanten og fortsætter mod nord på den Amerikanske side af oceanet.
Tornskaden også undersøgt
Hør om tilsvarende undersøgelser af trækket hos den rødryggede tornskade i Natursyn d. 29. august 2009: "Fugl med rygsæk".
Vil du vide mere om Carsten Egevangs havterner, så besøg havterne-projektets hjemmeside med billeder, artikler og anden information. Klik her.
Meget mere viden i Natursyns arkiver
Der findes mange flere programmer i Natursyns arkiv, som handler om udforskning af vilde dyrs gøren og laden i naturen.
Trækundersøgelser før ringmærkningerne
Allerede før ringmærkningen af fugle blev sat i system af skolelærer H.C.C. Mortensen i slutningen af 1800-tallet, har ornitologer samlet oplysninger om trækfuglenes rejser på anden måde (Natursyn d. 2. februar 2008: ”Pilstorke og pølsemåger”).
Ringmærkning har givet stor viden om fuglenes træk
En mængde af de omfattende data der er opsamlet fra ringmærkningen af de danske fugle er nu udgivet (udgivelsen omtales af nogle af forfatterne i Natursyn d. 30. september 2006: ”170.000 Ringmærkede fugle”).
Familie-sagaer
På store fugle fandt man efterhånden ud af at sætte farveringe med numre, der kunne aflæses i kikkert. Hør for eksempel Niels Otto Preuss fortælle om enkelte grågåse-skæbner baseret mange års iagttagelser af farveringmærkede grågæs fra Utterslev Mose (Natursyn d. 11. juni 2005: ”Grågæssene i Utterslev Mose”).
Farveringmærkning har også afsløret hvordan de kortnæbbede gæs der raster i Danmark hvert år trækker fra deres vinterkvarter i Holland helt op til Svalbard for at yngle i den frodige tundra. (Se Natursyn d. 25. februar 2005: ”Gæs i knibe”)
Torske-forskning med elektroniske målepakker
Moderne elektronik skabte et stort spring fremad i udforskningen dyrenes rejser ude i naturen. For eksempel har danske fiskeribiologer undersøgt torskenes vandringer ved hjælp af et apparat der minder om Carsten Egevangs (Natursyn d. 15. september 2007: ”Torskens hemmelighed”).
Radiopejling af små fugle
Nu kan man fremstille radiosendere der er så små, at de kan bæres af Danmarks mindste ugle, kirkeuglen. Ved at pejle signalerne fra disse sendere har forskerne fulgt den truede fugls bevægelser i landskabet for at planlægge den fornuftigste strategi for at bevare ynglebestanden. (Natursyn d. 20. september 2008: ”Fortabte fugle”)
Avanceret elektronik på hvaler
Rigtigt store dyr kan bære et udstyr med sig, som registrerer både position og endda lyde. Natursyn har nogle gange besøgt hvalforskeren Peter T. Madsen, der har spillet underlige lyde fra havets dyb og fortalt fantastiske historier om de vilde hvalers liv baseret på denne teknologi (Natursyn d. 9. maj 2009: ”Hvaler i det fri” og Natursyn d. 9. januar 2010: ”Havets ferrari”).