Urhavets skræk

• Hør udsendelse  

En eksplosion af arter
De aller første forsteninger af blækspruttelignende dyr er cirka 500 millioner år gamle. De stammer fra Kambrium-perioden hvor der er fundet et væld af forstenede havdyr. Rigdommen på arter i de geologiske lag fra Kambrium er så slående, at nogle forskere har talt om en eksplosion af dyrearter. Fra tiden før Kambrium kendes til gengæld kun ganske få fossiler, for livet i de første par milliarder efter Jordens dannelse bestod af bakteriemåtter på havbunden, efterfulgt af encellede væsener og senere større organismer uden skeletter, der kunne danne fossiler.

Masse-uddøen
Den store opblomstring af arter i Kambrium-perioden blev efterfulgt af en katastrofal masse-uddøen for cirka 450 millioner år siden, midt i den såkaldte Ordovicium-periode.  Man mener, at denne katastrofe skyldtes en stor istid, og man kan følge processen gennem tilgængelige aflejringer af forsteninger oppe i det nordligste Grønland.

Jan Audun Rasmussen er lektor på Statens Naturhistoriske Museum i København. Han er en af de forskere der studerer den store masse-uddøen i Ordovicium. Hans speciale er blæksprutterne i de nordgrønlandske aflejringer, og han arbejder sammen med kolleger der har speciale i andre dyregrupper.

Fra bunddyr til urhavets skræk
I Natursyn  fortæller Jan om blæksprutterne, der spillede en stor rolle som rovdyr i urhavet. En del af forklaringen er at de opnåede evnen til at svæve i vandmasserne og svømme omkring i deres jagt efter bytte. I Lange tider var de urhavets konger. Da fiskene kom til som de nye rovdyr i havet, forsvandt mange blækspruttearter, men nye blev udviklet og blæksprutterne spiller stadig en vigtig rolle i havenes økologi.

Et skarpsindigt bløddyr
Man skulle ikke tro, at blæksprutternes nærmeste slægtninge i dyreriget er muslinger og snegle. De er hurtige og adrætte svømmere, de har et meget veludviklet syn, og så er de uhyre lærenemme og intelligente. De findes overalt i havene i alle størrelser.

Kæmpeblæksprutten
En af de største arter er kæmpeblæksprutten med det latinske navne Architeutis dux. Den er også fanget i danske farvande.

I 2002 tog nogle fiskere en kæmpeblæksprutte i et trawl ud for Skotland. Tegningen er lavet efter et foto, som kan ses på BBC’s hjemmeside sammen med en beretning om et tre gange så stort eksemplar der sugede sig fast på en fransk sejlbåd ud for Madeira i januar 2003. Heldigvis gav den slip igen. Læs mere her.

Dyr med succes
Jan mener ikke at blæksprutternes 500 millioner år lange succeshistorie er forbi. De har alle muligheder for at fortsætte deres sejrsgang i verdenshavene, og de er ikke farlige for mennesker, understreger han. Man skal bare lade være med at provokere dem.