preload loader
P1 - det giver mening
Elefanter_i_Tsavo_East

Richard A. Moller patruljerer dagligt henover Tsavo National Park i sit fly for at spotte krybskytter og skadede vilde dyr. Elefanterne, du kan ane i bushen, risikerer at blivet slået ihjel for deres stødtænder og siden spist.

Foto: Dorte Dalgaard

 

Kampen mod krybskytterne

Natursyn 06. april 2012 kl. 11:18 på P1

- Når alt kommer til alt, kan der ikke sættes et prisskilt på vilde næsehorn og elefanter. Hvis vi ikke sørger for at bevare dem i dag, vil de sandsynligvis ikke være her i morgen.

Det siger Richard A. Moller. Han står i spidsen for The David Sheldrick Wildlife Trusts arbejde med at bekæmpe krybskytter i Afrikas andenstørste naturreservat Tsavo National Park i Kenya. Parken er på størrelse med Belgien.

Han er bekymret for den udvikling, han ser lige nu, hvor flere og flere af savannens vilde dyr bliver slået ihjel af krybskytter.

Richard A. Moller og et af organisationens vigtigste værktøjer i kampen mod krybskytterne, det lille patruljefly.

Elfenben fordoblet i pris
For et år siden kunne en krybskytte få knap 300 DKK for et kilo elfenben. I dag ligger kiloprisen ifølge Richard A. Moller på 600 DKK. Det svarer til minimum tre måneders løn for en kenyaner på landet.

Efterspørgslen, mener Richard A. Moller, kommer fra Kina. Han oplever, at antallet af døde elefanter og næsehorn er gået stejlt opad, i takt med at kineserne er kommet til landet for at bygge og genopbygge vejnettet i Kenya.

- Da hovedvejen fra Nairobi til Mombasa blev genbygget for små 10 år siden, skar den Tsavo nationalpark i to dele: Tsavo Øst og Vest. Og her så vi pludselig, at antallet af døde elefanter steg voldsomt. Så der er en sammenhæng - der er indirekte beviser, siger han.

Næsehorn mest eftertragtet
Der bliver færre og færre næsehorn, fordi deres horn er endnu mere eftertragtet end elefantens stødtænder, siger. Richard A. Moller.

- Prisen på elfenben er ikke så høj, som prisen på næsehorn. Men der er ingen tvivl om, at hvis efterspørgslen fortsætter - og hvis prisen bliver ved med at stige - så vil vi se det gå lige så galt for elefanterne, som vi så det sidst i 80erne.

Dyrene ender på tallerkenen
Tsavo National Park lider også under de mange fattige lokalsamfund, der bor langs parkens grænser. Familierne har ikke nok at leve af. Og det tørre landskab er på ingen måder ideelt til dyrkning af afgrøder. Derfor presses de til at jage vilde dyr i parken, som de spiser.

Kødet bliver anset som en delikatesse - og meget bliver også solgt med henblik på videresalg i storbyerne Nairobi og Mombasa.

Dyrene lider ofte en langsom og smertefuld død, fordi mange fanges i gammeldags wire-fælder, som er en billig, ufarlig og højst effektiv måde at dræbe dyrene på for de lokale krybskytter.

John Karani er 25 år og leder af antikrybskytteholdet i Mtito

Delikat og meget billigt
John Karani fortæller, at selv de mest respekterede mænd i lokalsamfundene spiser det illegale kød fra de vilde dyr. Og han forklarer, at det i øvrigt er væsentlig billigere at købe det på det lokale værtshus, end det er at købe lovligt kød af for eksempel ged.

Kødet eksporteres også til Europa
Richard A. Moller ved fra sine kolleger, at der i Central- og Vestafrika findes en stor eksport af vildt dyrekød til Europa, men han kender ikke til det i Kenya. Her, forklarer han, spiser lokalbefolkningen til gengæld dyrene selv.

Læs mere om the David Sheldrick Wildlife Trusts arbejde mod krybskytterne her

Natursyn i Kenya
Dorte Dalgaard har været i Kenya for at producere udsendelser til Natursyn. Udsendelsen her er fra The David Sheldrick Wildlife Trusts station i Tsavo East National Park. Her møder hun lederen af organisationens otte anti-krybskytteteams, Richard A. Moller, som fortæller om deres arbejde med at bekæmpe krybskytter, der dræber stadig flere vilde dyr i området.

Det er den femte af i alt otte udsendelse, som sendes i løbet af de næste måneder. Hør også programmet om Dame Daphnes elefanter fra The David Sheldrick Wildlife Trust elefantbørnehjem i Nairobi. Klik på linket længere oppe til højre. Og følg med på Natursyns facebookside, hvor der er flere billeder og historier, og hvor du hjertens gerne må komme med dine billeder, historier, kommentarer og idéer.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Dorte Dalgaard

Medvirkende:

Richard A. Moller og John Karani fra The David Sheldrick Wildlife Trust

 
 

Fredag 11.18

 

Søndag 13.03 på FM og onsdag 18.10 på digital radio

 

Få Natursyn som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

Senest fra Videnskabens verden

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Natursyn > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.