Vandløbets væsen
Natursyn 11. maj 2012 kl. 11:18
på
P1
Møjsommeligt forår
Larven af tågens slørvinge har tilbragt vinteren i åens kolde vand. Den har kravlet omkring under stenene på bunden og undgået at blive ført ud i havet af vandstrømmen. I begyndelsen af marts forlader den vandet og skifter hud ved åens bred. De voksne insekter er dårlige flyvere. Alligevel kan man finde dem på stammer og hegnspæle mere end hundrede meter inde i landet efter at de har præsteret en møjsommelig rejse til fods.
Bankesignaler
Ved mørkets frembrud banker hannerne deres bagkrop mod underlaget, et signal som hunnerne opfanger gennem deres følehorn. Hvis en hun er parat til parring, banker hun som svar, og de to mager finder hinanden.
Mission almost impossible
Når hunnen er klar til at lægge æg, skal hun tilbage til vandløbet. Denne gang flyver hun. På en solskinsdag, udsat for insektædende fugle og edderkopper, lader hun sin krop varme op af solens stråler. Og det er effektivt: Flyvemusklerne er klar til start ved en temperatur på op imod 40 grader, og så sætter hun af. Mange hunner klarer ikke den 50-100 meter lange flyvetur med deres svage vinger, men de heldige få lægger deres 400 æg i vandet, og en ny generation af slørvinger kan vokse op som det er sket for disse insekter gennem mindst 300 millioner år.
Slørvinge-forskning
Biologen Bent Lauge Madsen har studeret slørvingerne i de danske vandløb gennem en menneskealder. Hans forskning har ikke bare bidraget til at afdække hvordan de hårdføre insekter klarer sig under de krævende betingelser i strømmende vand.
Systematiske registreringer af slørvingernes udbredelse i de samme vandløb helt tilbage fra midten af tresserne bidrager også til vor viden om vandkvaliteten i de danske bække og åer.
Der findes en righoldig hjemmeside på engelsk om slørvinger med mange oplysninger om nordamerikanske arter og optagelser af deres bankesignaler. Klik her