preload loader
P1 - det giver mening
daniel-kish

Vores hjerne danner et detaljeret "hørebillede" af vore omgivelser. De fleste af os bemærker det ikke, fordi vi lægger så stor vægt på hvad vore øjne fortæller os. Natursyn møder Daniel Kish, der blev blind i sit første leveår, men som kan finde vej ved hjælp af ekkolokalisering, lige som en flagermus.

 

Ørets landskab

Natursyn 10. august 2012 kl. 11:18 på P1

Natursyn rapporterer fra et møde mellem biologer, der studerer ekkolokalisering hos flagermus og hvaler, og Daniel Kish, der er blind og som har arbejdet meget med ekkolokalisering som en del af sin orientering i omgivelserne i sin dagligdag.

cynthia moss
 
Cynthia Moss har forsket i flagermusenes ekkolokalisering i mange år. Hendes arbejdsgrundlag er, at den måde flagermusene skriger og bevæger sig på kan fortælle den opmærksomme forsker en mængde detaljer om, hvad det er for opgaver den forsøger at løse med sin ekkolokalisering i forskellige situationer. I programmet kan man høre et eksempel på, hvordan en af flagermusearterne udstøder en salve af skrig i situationer hvar den har brug for et skarpt, akustisk billede af sine omgivelser (Cynthia Moss kalder det "strobing", man kan høre eksemplet her på siden).
 
kish seminar
 
Kish demonstrerede sin teknik for forsamlingen, og det var faktisk muligt for biologerne at HØRE nogle af de forandringer, der sker i ekkoet fra en lyd når det kommer tilbage fra for eksempel kanten af en tavle eller en bakke.
Han fortalte også om sine tidligste barndoms-erindringer, der foregår i et lyd-landskab. For øvrigt nævner han i programmet at blinde børn ofte har problemer med søvnløshed. Den oplysning bliver dog modsagt af andre blinde.
 
kish test

foto: Christian Brandt

 
Til sidst fik biologerne mulighed for at studere Daniel Kishs ekkolokalisering med nogle af de samme metoder som de bruger på flagermus og hvaler. Her præsenterer Cynthia Moss en håndbold indpakket i sølvpapir for Daniel. De foreløbige resultater tyder ikke på at hans hørelse og hjernens reaktion på korte lyd-klik er anderledes end andre menneskers. Men det er stadig muligt at man kan påvise små tilpasninger i hans hjerne der er opstået gennem lang tids træning. Det vil vise sig.
 
kish medie-bevaagenhed

foto: Christian Brandt

 
Daniels besøg i Kerteminde nød en vis medie-opmærksomhed. Her er han sammen med TV-FYN og Natursyns redaktør.
 
Sendt første gang d. 4. april 2009
 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Fredag 11.18

 

Søndag 13.03 på FM og onsdag 18.10 på digital radio

 

Få Natursyn som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

Senest fra Videnskabens verden

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Natursyn > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.