| 80 procent af verdenshavenes bund ligger mere end 2 kilometer under havets overflade, i evigt mørke og under tryk på op til 1100 atmosfærer. Hvad foregår der dernede? På dybhavets bund ligger de sidste, uudforskede områder af planeten Jorden. |
|

Torben Wolff (i forgrunden) arbejder i "Galathea"s laboratorium i 1952
|
Havbiologen docent, dr. phil. Torben Wolff fortæller hvordan mennesket er ved at kaste lys over dybhavets mørke. Han beretter om sine egne dybhavs-togter gennem en menneskealder og tolker resultater fra den internationale dybhavsforskning.
Denne del af hans beretning handler om dybhavsdyrenes føde. Først opdagede videnskaben, at dybhavets bund ikke er en ørken, men bebos af et mylder af smådyr. |
|
Hvor kommer føden fra?
Denne opdagelse affødte med det samme et nyt spørgsmål: Hvor får alle disse dyr deres føde fra? "Fra overfladen!" er det indlysende svar, men biologerne har brugt megen energi på at finde ud af, om der overhovedet når føde nok ned til bunden. Det har vist sig, at det gør der. Torben Wolff omtaler to undersøgelser:
|
|

|
| 1. Et kamera har stået på fire kilometers dybde på Atlanterhavets bund i mange måneder og optaget et mylder af bunddyr, der æder af alger, der drysser ned fra overfladen ud på sommeren. Man kan se en kort film lavet af disse billeder ved at klikke her eller på billedet ovenfor. På venstre halvdel af billedet ses en bund med stort nedfald af alger og mange dyr. Højre side viser et område af bunden med mere sparsom føde og færre bunddyr. |
|

|
| 2. Der findes dyr på dybhavets bund, som har specialiseret sig i at opsnuse og æde hvaler og store fisk, som dør oppe ved overfladen og falder til bunds. Billedserien viser hvordan bundfisk, de såkaldte langhaler, tiltrækkes af en død delfin og skeletterer den på få timer. |
Den store overraskelse
Det har vist sig, at der findes overdådige dyresamfund, som slet ikke behøver føde fra havoverfladen for at få deres næring: Kæmpeorme på en meters længde, 20 centimeter lange muslinger og en mængde andre organismer ernærer sig af bakterier, som omsætter kemisk energi fra vulkanske sprækkezoner i havbunden til føde. |
|

Dybhavs-ubåden "Alvin" dykkker ved et hydrotermisk væld ved Galapagos. Ud gennem koøjet ser man til højre en stor gruppe orme af en meters længde. De sidder i hver sit hvid ormerør af kalk. Deres røde forende stikker ud i vandet hvor den optager næring og ilt
|
| Dyrelivet ved disse hydrotermiske væld er efter Torben Wolffs opfattelse en af biologiens største opdagelser i 1900-tallet. |
|

Torben Wolff modtager The Sir George Deacon Medal for sit arbejde med marinbiologiens historie. Han kvitterer med den i programmet omtalte "Maori-haka" (fotos: Bob George)
|
| Torben Wolffs hjemmeside åbner man ved at klikke her. Fra denne hjemmeside kan man downloade to numre af "Deep-sea Newsletter", som omtales i ugens "Natursyn". |
Flere facts om dybhavet
Det Naturhistoriske Museum i London har lavet en meget fin beskrivelse af livet i havene, som findes her. |
| Hvis man vil have et indtryk af dyrelivet på de store havdybder, kan man gå til Paul Yancey's hjemmeside ved at klikke her. Der er billeder og informationer til mange timers fordybelse. |
| Jeg kan også anbefale en meget interessant hjemmeside om igangværende undersøgelser af livet langs den lange bjergkæde midt ude på Atlanterhavets bund, den såkaldte "Midt-Atlantiske Ryg" (MAR). Hjemmesiden har mange smukke billeder, en del video og de nyeste forsknings-resultater. Denne MAR-ECO website finder man ved at klikke her. |
Lyde i dybhavet
Man kan høre optagelser af jordskælv og dyrestemmer fra dybhavet på USA's Nationale Ocean- og Atmosfærestyrelses hjemmeside. |