Er der fattigdom i Danmark?
Netværket 17. august 2009 kl. 16:10
på
P1
Fladskærme, nye køkkener og smart tøj.
Der har været kul på forbrugsfesten i de senere år, men ikke for os alle.
Omkring 60.000 danske børn lever i dag i fattigdom - og antallet er steget med 40 procent siden 2001.
Det viser tal fra både Red Barnet og AE-rådet, - det der tidligere hed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd- og det har sat gang i nye diskussioner om, hvorvidt vi skal have indført en fattigdomsgrænse i Danmark.
Men hvad vil det egentlig sige at være fattig i Danmark?
Ingen sulter - så hvor stort et problem kan det være, at flere og flere danske børn ikke kan få en computer eller familien ikke kan få repareret vaskemaskinen?
Giver det overhovedet mening at tale om fattigdomsgrænser i så rigt et land som Danmark - eller kan det i virkeligheden true sammenhængskraften, hvis vi ikke har en grænse for, hvor fattig man må være i vores fællesskab?