Kongehus i knæ
Netværket 21. september 2009 kl. 16:10
på
P1
Mary, Frederik, Margrethe, Joachim og den lille ny prins Henrik.
Er der noget vi kan samles om i vores nationale fællesskab, så er det vores kongehus.
Det er en del af nationens historie, der rækker mange hundrede år tilbage.
Men også et monarki skal følge med tiden. I foråret sagde et flertal af den danske befolkning ja til en ændring af tronfølgeloven, der ligestiller prinsesser med prinser i arvefølgen.
Noget utilsigtet pustede afstemningen samtidig liv i en debat om selve institutionen kongehuset.
Kan man overhovedet have et arveligt monarki i et moderne samfund, som kalder sig demokratisk? Og hvis der reelt var tale om ligestilling i kongehuset - så skulle prins Henrik vel skifte titel til Kong Henrik.
Det var bare nogle af de spørgsmål der fulgte i kølvandet på afstemningen - og senere i juni måned blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse stiftet, der blandt andet arbejder for en grundlovsændring, hvor kongehuset er dømt ude.
Er det bare krusninger eller er den folkelige opbakning til monarkiet ved at smuldre? Hvis Ja - hvad er så årsagen? - og hvilken betydning vil det få for det nationale fællesskab, hvis vi afskaffede monarkiet?