Mødekultur
Netværket 28. august 2010 kl. 12:15
på
P1
Du kender det sikkert: Du er indkaldt til et møde op du møder da også gerne op, for det er jo en kærkommen pause i arbejdet eller en social anledning; en blanding af pligt og hygge. Og et afbræk i den andre travle gøremål.
Men mange møder er ufokuserede: Den danske demokratiske mentalitet skaber en mødekultur, hvor vi alle er lige og alle skal høres. Det betyder at der er for meget bordet rundt og for lidt forkus på hvad der egentlig skal komme ud af de enkelte punkter på dagsordenen. Som Dennis Nørmark siger, er mødet et ruitual. Og ritualers funktion er, at fortælle en historie om, hvem vi selv er: "Den historie, der bliver fortalt er en historie om lighed og konsensus. Men den blokerer for at vi kan bruge mødet til noget konstruktivt, så vi må gøre op med os selv om vi vil have et ritual eller vi vil have et arbejdsredskab."
På samme måde, somk møderne har et uklart fokus, er vi ofte hver især dårligt forberedte og dårligt klædt på i form af præcist definerede forventninger til hvordan vi skal forberede os og hvad vores rolle præcist er på et møde.
Som regionspolitiker kender Fatma Øktem det også fra den politiske verden, der er tæt befolket af møder: "Ind imellem kan jeg fornemme, jamen så er man nødt til, fordi nu har alle partier taget ordet, så er vi også nødt til det. Og så bliver det det der med at tage ordet bare for at sige at 'Jeg er enig med det, Dennis siger' - det er der ingen mening i, hvorfor tage ordet. Og man kan ligefrem se, at folk de tænker Åh, Nej! Altså, det er der alt for meget af! "
Lars Møller er oberst i det danske forsvar. Og der er man ikke i samme grad præget af den konsensussøgende hyggementalitet, som gør møderne ineffektive: "Det, der gør ens medarbejdere til det allervigtigste, det er deres tid. Og derfor; hvis du sidder og fjoller ved at holde endeløse møder, så tager du den tid fra at de løser opgaver. Og mere er der egentlig ikke at sige om det her. Menneskets vigtigste ressource er tid!"